Menu

ABT's problemer

image
19. september 2022 kl. 19:58

AB Tårnby har lidt svært ved at komme godt fra start. Det er som om koncentrationen først kommer lidt henne i kampen. Man skal altså være 100% klar fra dommerens første fløjt. Det er 3. division! Nedenfor har jeg samlet nogle eksempler. Særlig grelt var det i Vanløse, da et hjørnespark gik hele vejen til bagerst i feltet i så lav højde, at flere kunne få bolden væk inc. målmanden, men en Vanløse spiller skubbede bare bolden i mål.

Mod Næsby var det heller ikke godt. Inden vores forsvar kom i omdrejninger, kunne Næsby have ført 3-0. I begge kampe kunne AB Tårnby have vundet hvis forsvaret og holdet havde været på mærkerne fra start.

Det bliver næsten altid svært, hvis modstanderne scorer først. Tag nu Horsens, som vandt 1-0 over topholdet FCN. Horsens scorede til 1-0, og så koncentrerede man sig om forsvaret. Selv om de unge hurtigspillende FCN spillere havde 72% af spillet stod Horsens imod. 

AB Tårnby – Holstebro.

Her var det tydeligt, at vi havde alt for stor respekt for modstanderen, samtidig med at vi ikke tog forsvaret alvorligt, men åbnede op for modangreb, så Holstebro havde forholdsvis let ved at score. Holstebro kunne vi godt have vundet over. De har jo kun fået 1 point i deres 6 andre kampe, medens vi har fået stabiliseret holdet efter Young Boys kampen, hvor vi tabte 0-5.

AB Tårnby - Young Boys.

Young boys satte sig da også på spillet fra kampens start med mange gode angreb, og inden for de først 15 minutter havde de flere gode afslutninger på mål. Her måtte vores målmand Viktor Michaelsen diske op med flere gode redninger. AB Tårnby havde for stor respekt for Young Boys. Vi kunne have fået point.

Vanløse IF – AB Tårnby. 1 – 1.

AB Tårnby kom godt fra start med angrebslystent spil og satte sig på spillet og midtbanen fra kampens start. Man skulle hen til det 5. min. før Vanløse første gang kom i nærheden af vores målfelt. Det gjorde de så ret effektivt og kynisk på et hjørnespark, som bliver sendt ind bagerst i feltet, hvor Gran Gabiriel Pyne - Cole på et hovedstød bringer Vanløse på 1-0. Den kamp kunne vi have vundet.

AB Tårnby – Næsby. 1 – 1.

AB Tårnbys 3. div hold mødte lørdag Næsby BK på Uganda Ground Vestamager. Næsby er et godt hold og var på en 4. plads i rækken. Allerede i det første minut var det ved at gå galt, da Næsbys Jonathan Harboe får en fri løber på en omstilling og kommer alene med Viktor Michaelsen. Viktor Michaelsen går ud og gør sig bred, så afslutningen går lige forbi den ene opstander.

VSK Århus - AB Tårnby: 1-0.

 

Nederlag i første minut.

Med 4 mod 4 bliver AB Tårnbys forsvar spillet tyndt, og Oscar Scott Carl scorer til 1-0 i det første minut for VSK. I det 5. minut bliver en lang pasning af VSK afsluttet med en scoring, men heldigvis var der offside.

 

Jeg synes referaterne taler sit tydelige sprog. AB Tårnby har meget spil, men er ikke koncentreret nok fra start. Jeg vil hævde, at vi sagtens kunne have dobbelt så mange point. Det må være dødssygt med en lang bustur til Århus, og så tabe kampen i første minut. AB Tårnby er kommet bedre med, specielt mod topholdene. 

 

Faxe

 

Luk