Menu

FC Rudersdal - AB Tårnby 2-1 (0-0)

image
03. marts 2024 kl. 18:14
Tabte på et selvmål

1. Senior spillede lørdag middag ude mod FC Rudersdal fra Sjællandsserien. Kampen blev udsat ca. 15. minutter grundet lidt transportlige problemer.

Vi måtte til kampen undvære Mattheo Cliford, Ayman Lamlil der trækker med en lille skade, samt Sebastian López, Andreas Schou, Nadeem Al Shemary og Marcus Yting der sad over til dagens kamp,

Med igen havde vi Asger Bruhn, Lauge Persson og vores unge spiller Louie Norgreen med til dagen kamp. De sad alle over i sidste weekend grundet skader.

1. halvleg:
Kampen startede med to hold der kæmpede om midtbanen. Efter små 10 minutters spilletid sad vi på midtbanen og rullede flere gode angreb frem på banen uden at det førte til de store chancer. Vi skulle frem til det 30. minut af halvlegen før FC Rudersdal havde et farligt langskud, hvor Simon Prebensen i målet måtte diske op med en pragtredning og piste bolden til hjørne. 0-0 ved pausen.

2. halvleg:
I pausen fortog trænerteamet en enkelt udskiftning og et par tekniske ændringer. I det 65. min. smider Lucas Steen et perfekt hjørnespark ind i panden på Mathias Piel som var listet med frem fra forsvaret, til en føring på 0-1. I resten af kampen prøvede vi at lukke kampen med en yderligere scoring, men i det 81. min. får FC Rudersdal en omstilling og udligninger til 1-1. Så var alle opsat på uafgjort igen for trejde kampe i træk. Men i det 93. min. skete der så det der ikke må ske. En misforståelse i forsvaret medførte et selvmål til slutresultatet 2-1.

Igen en træningskamp hvor vi dominerer spillet og kommer til mange gode angreb, hvor vi især i første halvleg burde have afsluttet på vores angreb. En kamp vi ikke burde have tabt med den store boldbesiddelse vi havde, men når bolden er rund og det er mennesker vi har med at gøre kan alt ske.

Dagens dommer var ikke vores ven i dag. Han gjorde sig selv til midtpunkt i det meste af kampen, med en del mærkelige kendelser, hvor mange af dem desværre gik imod os.

Dagens hold:
Simon Prebensen - Lucas Steen (75. Bertram Gjelfort) - Mathias Piel - Sebastian Koldin (68. Tunahan Turan) - Christopher Grube - Marcus Weiss (45. Manny Ikeocha ) - Mikkel Brøchner (83. Asger Bruhn) - Lauge Persson - Emil Brodersen (55. Khalid Filfil) - Cedric Bediang (68. Louie Nordgreen) - Jonas Nielsen

Mål:
65. min. 0-1 Mathias Piel (Ass. Lucas Steen)
81. min. 1-1 FC Rudersdal
93. min. 2-1 Selvmål   

Næste kamp er på lørdag den 09.03 kl. 15.00 mod Varde fra DS 4 i forbindelse med vores træningslejr i Spjald i den kommende weekend.

Luk