Menu

Tårnby FF - AB Tårnby 1-1 (0-0)

image Kryds i lokalopgøret
09. august 2025 kl. 12:08

AB Tårnby spillede fredag aften første kamp i DS. Modstanderen var naboen Tårnby FF fra Vestamager. Et vaskeægte lokalopgør hvor alt kan ske. De tidligere opgør har været lige kampe, men lokalopgør har deres eget liv. Derimod på lægterne var der ikke ret meget liv - det eneste larm der var et par drenge der stod nede i det ene hjørne med en stortromme og prøvede at skabe lidt stemning blandt tilskuerne uden den store succes. På banen to kæmpede hold der havde stort respekt for hinanden i en taktisk præget kamp, hvor trænerteamet gav debut til fire nye spillere der er kommet til hen over sommeren.

1. halvleg:
En første halvleg hvor meget af spillet forgik på midtbanen og hvor Tårnby FF havde den største boldomgang og hvor de fleste af afslutningerne fra de to hold endte forbi målet. Den største chance i første halvleg tilfaldt Tårnby FF hvor den tidligere AB Tårnby spiller Lucas Steen Reinholt i det 25. min. havde en afslutning hvor vores debuterede målmand Gustav Andersen måtte diske op med en god redning. Det var en tam affære i første halvleg og 0-0 ved pausen.

2. halvleg:
Efter en tur i omklædningsrummet og et par taktiske ændringer gik vi ud og satte os på kampen. I det 48. min. kom første stor chance hvor Mohamad Ibrahim kommer igennem Tårnby FF´s forsvar og kommer alene med vores tidligere målmand Simon Prebensen, men afslutningen sad lige i hanskerne på Simon. I det 54. min. får Tårnby FF en omstilling, hvor Peter Hjulmand finder David Lyngsø Bengtsen foran målet som scorer til 1-0. Et resultat der holdt i et lille kvarter. I det 67. min. runder en anden af dagens debutanter Mohammed Sakka et par Tårnby FF spillere og finder den myre flittige Mohamad Ibrahim tæt inde under målet og via den ene mål stolpe udligner han til 1-1. Herefter satte vi os på kampen hvor vi kom til flere gode chancer blandt andet en stor chance til Lauge Persson hvis afslutning tæt inde under målet gik over målet. Kort efter en god afslutning der uheldigvis rammer Jonas A Nielsen lige i ansigtet. De få angreb Tårnby FF kom til i anden halvleg tog vores forsvar og målmand sig af. Slutresultatet 1-1

Efter en tæt kamp hvor Tårnby FF sad på det meste spil i første halvleg og hvor vi var bedst i anden halvleg, havde en sejr på 3-2 til os ikke været uretfærdigt hvis man kigger chancer.

AB Tårnby: Gustav Andersen - Filip Thomsen (72. Mateo Anusic ) - Mattheo Cliford - Joachim Blomsterberg - Sebastian Jønsson - Marcus Weiss - Lauge Persson - Cedric Bediang (62. Mohammed Sakka ) - Mohamad Ibrahim(72. Harvey Janaway) - Ali Jennane (62. Hjalte Mcguire) - Jonas A. Nielsen (90. Azaan Mahmood).

Ikke benyttet:
Zain Mahmood - Noah Negosanti

 

Mål:
54: 1-0 David Lyngsø Bengtsen (Ass. Peter Hjulmand)

67: 1-1 Mohamad Ibrahim (Ass. Mohammed Sakka)

Gult:
Ali Jennane

Næste kamp er på lørdag den 16. august kl.14.00 hvor vi hjemme på Tårnby Stadion møder Espergærde IF. En modstander vi aldrig tidligere har mødt og ikke kender ret meget til udover de er oprykker fra Sjællandsserien.

Luk