Menu

Hvidovre IF - AB Tårnby 1-0 (0-0)

image
14. juni 2026 kl. 17:05
Nederlag i sæsonens sidste kamp

AB Tårnby spillede på en regnfuld lørdag eftermiddag sidste turneringskamp inden sommerpausen ude mod Hvidovre IF, der som os ikke havde noget at spille for da de var rykket ned. Til kampen var der et hav af afbud af flere grunde alt fra skader til private arrangementer. Det gav plads til 5 debutanter to fra U19, to fra U17 samt vores cheftræner. En broget sammensætning med en aldersforskel på 26 år fra den yngste til den ældste.

1. halvleg:
En første halvleg hvor det meste spil foregik i de to felter med lange bolde hen over midtbanen med få chancer til de to hold. De fleste af afslutningerne ende lige i favnen på målmændene eller forbi målet. Den største chance tilfaldt Hvidovre IF der i det 44. min. havde en afslutning på overliggeren. 0-0 ved pausen.

2. halvleg:
Efter en tur i omklædningsrummet for at blive tørret lidt af og gennemgang af første halvleg, forsatte kampen hvor 1. halvleg var sluttet med sommerbold. I det 61. min. en kontra bold af Hvidovre IF hvor Ceyhun Humet afslutter og Matthias i målet redder i første omgang med en fodparade. På den opfølgende bold scorede Ceyhun Humet til 1-0. Herefter satte vi os på kampen, i det 84. min. var vi tæt på en udligning efter en gennemspillet angreb hvor Mikkel Brøchner med en afslutning sender bolden på den ene opstander. Vi fortsatte vores solide pres for en udligning og kom til flere kvalificeret afslutninger uden at score. Slutresultat 1-0.

Efter den sidste kamp er naturligt at gøre status over en turnering hvor vi slutter på en sidsteplads og ikke har haft noget at spille for ud over æren i de sidste 5 kampe. Med mange af de skader vi har haft i foråret hvor flere af dem har været langvarigt har trænerteamet ind i mellem måtte dykke dybt i værktøjskassen for at kunne stille en slagfærdig hold. Vi spiller i KS efter sommerpausen. I folkemunde er den døbt Amager Rækken. En række vi sidst lå i for 13 år siden. Med en del nye tiltag satser vi på en hurtig tilbagevenden til DS.

AB Tårnby:
Matthias Djernæs - Oscar Rasmussen - Joachim Blomsterberg - Eddie Keita - Silas Bond - Azaan Mahmood - Nichlas Mose (73. Dion Hougaard) - Yasin Ahmed Al Hussein (24. Nicklas Knuth - 73. Simon Kvist Hansen) - Mikkel Brøchner - Mohammed Abdalas (73. Oliver Holm Frank) - Jonas A. Nielsen (65. Mario Ehiagwina)

Mål:
61: 1-0 Ceyhun Humet

Gult:
Oscar Rasmussen - Eddie Keita - Dion Hougaard

Dette var sidste referat fra min pc, da jeg går på pension. Jeg vil sige tak til alle jeg har samarbejdet med igennem 57 år. Først i AB 70 og senere i AB Tårnby, hvor jeg har haft æren af at bestride flere poster.

God ferie til alle. Vi ses efter sommerpausen på diverse stadions.

>Svend-Erik Overholdt

Luk