AB Tårnby - FC Sydkysten 0-5 (0-2)
AB Tårnby spillede lørdag eftermiddag hjemme mod FC Sydkysten. En modstander vi spillede 1-1 med for kun 3 uger siden. En kamp uden betydning, udover æren og så give vores trofaste publikum en hjemmekamp de vil kunne huske hele sommerpausen. Det fik tilskuerne så også. De var vidne til et hjemmehold der klaskede sammen som en sodavandsis på en varm sommerdag. I anden halvleg uden gejst og mandsmod. Der varvflere gange i kampen vi var kegler i modstandernes spil på banen. Til kampen var der en del afbud. Mattheo Cliford - Nadeem Al-Swafi ude med skader, Oscar Rasmussen sad over med en karantænedag og Eddie Keita havde ikke trænet hele ugen op til kampen grundet eksamensopgave.
1. halvleg:
FC Sydkysten satte sig på spillet fra kampens start og kom også til et par afslutninger uden at blive farlige, efter et kvarters spille kom vi mere ind i kampen og kom også til kampens første store chance der tilfaldt Silas Bond der havde en hård afslutning som FC Sydkystens målmand som måtte halvklare, hvor vi på opfølgningen ikke får afsluttet. I det 24. min. kom første store fejl i kampen hvor forsvaret var kommet for langt frem på banen og Matthias i målet prøvede at komme ud i feltet og gøre sig bred uden held. Det medførte at FC Sydkysten kunne bringe sig foran 0-1 ved Victor Sander Petersen. I det 31. min. scorede FC Sydkysten til 0-2 på en omstilling ved Christian Wulff Brandt. En stilling der holdt til pausen trods flere gode chancer til os.
2. halvleg:
Efter en tur i omklædningsrummet hvor trænerteamet gennemgik 1. halvleg og med tre udskiftninger fra halvlegens start havde stadionuret ikke engang nået en omgang før FC Sydkysten bragte sig foran 0-3 ved Victor Sander Petersen på endnu en forsvarsfejl. Herefter slog spillerne op i banen og overlod alt spillet til FC Sydkysten der i det 71. min. splitter vores forsvar ad ved at spille småspil foran vores mål og Christian Wulff Brandt kan bringe FC sydkysten foran 0-4. I det 78. min. blev ydmygelsen fyldestgørende, da vi var kommet for langt frem på banen og ikke returnere hurtig nok. Christian Wulff Brandt kommer alene med en fremstormende Mattias i målet og lopper bolden over ham til en føring til 0-5. De resterende 12 minutter af kampen trak FC Sydkysten længere tilbage på banen og de få angreb vi havde løb ud i sandet. Efter præcis 90 minutter fløjtede dagens dommer kampen af efter en ydmygelse af de store.
Det er ok at tabe til et hold der er bedre end os. FC Sydkysten var ikke 5 mål bedre. Men når man har en kollektiv nedsmeltning og modstanderen udnytter deres chancer, hvor vi samtidig ikke er i nærheden af at udnytte de store chancer vi tilspiller os. Det er desværre et gennemgående problem vi har haft i årets kampe.
AB Tårnby:
Matthias Djernæs - Mikkel Brøchner - Anid Demirovic - Joachim Blomsterberg - Marcus Weiss - Silas Bond (59. Oscar Krüger) - Mateo Anusic - Lauge Persson - Azaan Mahmood (46. Cedric Bediang) - Yasin Ahmed Al Hussin (46. Nichlas Mose) - Jonas A. Nielsen (46. Mario Ehiagwina).
Ikke benyttet:
Milan Villadsen
Mål:
24: 0-1 Victor Sander Petersen
31: 0-2 Christian Wulff Brandt
46: 0-3 Victor Sander Petersen
71: 0-4 Christian Wulff Brandt
78: 0-5 Christian Wulff Brandt
Gult kort:
Yasin Ahmed Al Hussein - Joachim Blomsterberg.
Næste kamp er på onsdag den 10. juni kl.19.00 hjemme på Tårnby Stadion, hvor vi møder GVI i 4. runde af Oddset Pokalen om en plads i det fine selskab i DBU's pokalturnering, hvor divisionsklubberne kommer med efter sommerpausen.