Menu

FC Sydkysten - AB Tårnby 4-0 (4-0) (tr)

image
18. januar 2026 kl. 04:59
Personlige fejl kostede dyrt

AB Tårnby spillede lørdag eftermiddag nede i Karlslunde mod FC Sydkysten fra DS 2 som er en overbygning af Karlslunde Boldklub og Greve Boldklub. Efter blot 3 træningssamlinger stod den på den første træningskamp her i vinteren 2026. Til kampen måtte trænerteamet se bort fra 5 spillere der var i startopstillingen i efteråret grundet ferie og skader. Det gav plads til nye spillere samt spillere der var kommet retur fra skader.

1. halvleg:
FC Sydkysten satte sig på spillet fra kampens start som desværre gav bonus i det 5 min, hvor FC Sydkysten spiller en lang bold op i deres venstre side og får lavet et dårligt indlæg. Men alligevel ender deres ene angriber med at uhindret kunne score til 1-0. I det 13. min. bliver det 2-0. FC Sydkysten bygger et angreb op og vi ikke får clearet bolden i forsvaret. Det ender så igen med en nem scoring. Herefter overtog vi mere spillet på midtbanen og kom også til flere gode forsøg. I det 17. min. kom den første store chance til os på et frispark lige uden for feltet hvor Cedric sparker lige over mål. I det 19. min taber vi bolden på midten en FC Sydkysten spiller får frit løb mod målet og kan score til 3-0. Vi fortsatte med vores solide pres og kom til flere store chancer hvor den største tilfalde Hjalte i det 25. min. Men uden scoring. I det 44. min får FC Sydkysten en omstilling. Vi får ikke tacklet og FC Sydkysten kan elegant score til 4-0 på deres 6. skud på mål i første halvleg. 

2. halvleg:
Efter en kort pause hvor der blev foretaget en del udskiftninger og en opsang, at der skulle lukkes af i forsvaret da FC Sydkysten var kommet alt for nemt til deres scoringer. FC Sydkysten satte sig på spillet på midtbanen fra anden halvlegs start og dominerede det meste af anden halvleg, men i forhold til første halvleg stod vi godt kæderne og forhindrede yderligere scoringer i mod os. De få chancen vi fik til spillet os, var på  omstillinger. Slutresultatet 4-0.

Ikke en kamp der går over i historien for godt spil. I første halvleg havde vi meget bordbesiddelse uden at kunne score på vores chancer mod en modstander der spillemæssigt ikke var meget bedre end os. Modsat os scorede de på deres chancer. En godkendt anden halvleg hvor vi stod bedre på banen.

Dagens hold:
Gustav Andersen - Mikkel Brøchner, Anid Demirovic, Joachim Blomsterberg, Nadeem Shemary - Oscar Rasmussen, Marcus Weiss, Hjalte Mcguire, Cedric Bediang, Mohamad Ibrahim - Jonas A. Nielsen.

Bænken:
Zain Mahmood - Lorent Selmani - Nichlas Mose - Emil Busk.

Næste træningskamp er lørdag den 31-01 kl.14.30 ude mod FC Helsingørs Reserver / U19.
En modstander vi ikke kender ret meget til, men vi forventer det er et hold der kommer med en masse fart, da flere af Helsingørs spillere træner med deres 2. Divisionshold.

Luk