Menu

AB Tårnby - Næstved I.F. 7-2 (3-0)

image
31. august 2025 kl. 20:51

AB Tårnby spillede deres anden hjemmekamp i efteråret lørdag eftermiddag. Til kampen havde trænerteamet lavet et par ændringer i forhold til de tidligere kampe, da vi stadig er ramt af skader og karantæner. En af ændringerne var at man havde flyttet Lauge Persson længere frem på banen og som kampen udviklede sig viste det sig at give bonus.

1. halvleg:
Dagens modstander Næstved I.F lagde hårdt ud og kom også til et par gode angreb der endte forbi vores mål.
I det 11. min. et gennemspillet angreb hvor Noah Negosanti finder Lauge Persson mellem to forsvarsspiller og med en firsttimer scorede ham til 1-0. I det 30. min. begik Næstved I.F. et klodset straffespark mod Lauge Persson som Jonas A. Nielsen sparkede. Desværre endte sparket med en Næstved målmand parrede og returen endte lige i handskerne på Næstved´s målmand. Vi fortsatte vores solide pres og i det 42. min. kommer Jonas A. Nielsen alene med modstandernes målmand, men afslutningen går lige forbi målet. I det 44. min. går Noah Negosanti til baglinjen og spiller bolden ind foran målet hvor Jonas A .Nielsen sætter en fod på og scorer til 2-0. Næstved I.F. giver bolde op og spiller den tilbage på egen banehalvdel hvor Lauge Persson opsnapper bolden og bringer os på 3-0. En føring vi går til pause med.

2. halvleg:
Efter den sædvanlige tur i omklædningsrummet hvor trænerteamet gennemgik første halvleg og et par små ændringer i spillet til anden halvleg. I det 67. min. ubalance i forsvaret og på en omstilling scorer Næstved´s Mads Lundgren til 3-1. I det 71. min. får Mateo Anusic bolden fra Hjalte Mcguire lige uden for feltet. Han afdribler to forsvarsspiller og sparker bolden op i nettaget til 4-1. Herefter gik det stærkt. I det 74. min. bliver Hjalte Mcguire spillet fri foran målet af Mateo Anusic og med en kattepote scorede han til 5-1. Kun 3
minutter efter i det 77 min blev det 6-1 ved Lauge Persson efter en frispilning fra Hjalte Mcguire. Efter 82.
min. finder Aiham Al Nasser, Lauge Persson inden foran målet der laver sit 4 mål i dagens kamp til 7-1.
I det 90. min. fik Næstved pyntet lidt på resultatet efter et gennemspillet angreb scorede Mads Freitag til slutresultatet 7-2.

Efter det har været lige ved og næsten de tidligere kampe hvor vi har haft meget spil fik vi gang i scoringerne. 7 mål i kampen og det kunne have blevet til flere hvor mange af vores afslutninger ende lige på den forkerte side af stolpen.

AB Tårnby:
Gustav Andersen - Nadeem Al Shemary - Mattheo Cliford - Joachim Blomsterberg - Noah Negosanti (62. Harvey Janaway udskiftet i 71. min. med Filip Thomsen) - Marcus Weiss- Lauge Persson - Mateo Anusic - Mohamed Ibrahim (75. Aiham Al Nasser) - Lorent Selmani (62 Hjalte Mcguire) - Jonas A. Nielsen (62. Cedric Bediang).

Ikke benyttet:
Zain Mahmood - Azaan Mahmood

Mål:
11: 1-0 Lauge Persson (ass. Noah Negosanti)
44: 2-0 Jonas A Nielsen (ass Noah Negosanti)
45: 3-0 Lauge Persson
67: 3-1 Mads Lundgren
71: 4-1 Mateo Anusic (ass. Hjalte Mcguire)
74: 5-1 Hjalte Mcguire (ass. Mateo Anusic)
77: 6-1 Lauge Persson (ass. Hjalte Mcguire)
82: 7-1 Lauge Persson (ass. Aiham Al Nasser)
90: 7-2 Mads Freitag

Gult:
Noah Negosanti - Mattheo Cliford

Næste kamp er ude mod Herlev på lørdag den 06-09 kl. 14.00 der ligger på en 5 plads en enkelt plads i stillingen foran os, en modstander vi normalt spiller lige op med. Hvis vi fortsætte med de gode takter fra dagens kamp skulle vi gerne komme hjem til Amager med point.

 

 

 

 

Luk