AB Tårnby - LSF 2-2 (1-1)

Lørdag eftermiddag på en af de sidste sommerdage og med 101 tilskuere på lægterne, spillede AB Tårnby hjemmekamp mod Ledøje Smørum Fodbold i forkortelse LSF.
Til kampen havde trænerteamet næsten alle spillere til rådighed, da vi stadig har spillere ude med skader som er i gang med deres genoptræning således de skulle være til rådighed inden for overskuelig tid.
1. halvleg:
AB Tårnby satte sig på spillet fra første fløjt og havde en hurtig boldomgang der gav bonus i det 20. min. efter et hjørnespark hvor bolden bliver clearet og vi holder presset hvorefter Mattheo Cliford løfter bolden ind foran målet til `Fox In the Box` Jonas A. Nielsen der med et perfekt hovedstød scorer til 1-0. Vi fortsatte vores solide pres og i det 21. minut var vi tæt på at udbygge føringen da Mateo Anusic med en hård og kontant afslutning som desværre sniger lige forbi den ene stolpe. Kort efter et hjørne hvor Jonas når højest og med et hovedstød lige forbi målet. Efter en halv times spil kom LSF mere med i kampen og på af de få angreb de havde i halvlegen udnyttede de efter en gang klumpspil, hvor vi ikke får clearet bolden og Rasmus Thygesen udligninger til 1-1 et resultat der holder til pausen efter et par sporadiske chancer hvor LSF var tætteste på at bringe sig foran inden pausen.
2. halvleg:
Efter en tur I omklædningsrummet og gennemgang af første halvleg, gik vi på banen og satte os på spillet men som halvlegen skred frem overtog LSF mere af spillet på midtbanen og kom også til flere store chancer hvor Gustav i målet måtte diske op med et par store redninger for at holde os inde i kampen, I det 85 min begår Mattheo Cliford et straffespark som Malik Ait Ahmed omsatte til en scoring til 1-2, herefter trak LSF sig tilbage på banen og prøvede at forsvare den smalle føring. Det udnyttede vi til fulde og gik over i et helbanepres for en udligning. I det 89. min. ender bolden inden foran LSF´s mål hvor Ali Jennane i kamp med målmanden leverede et perfekt hovedstød for fødderne på vores målræv Jonas A. Nielsen der udligner til slutresultatet 2-2.
En kamp hvor vi dominerede det meste af 1. halvleg hvor LSF den første halve time havde nok at se til i deres forsvar og hvor vi burde have udnytte vores store chancer og gået til pausen med en føring. Om det var årsagen til vi gik ned i tempo og det flydende spil vi havde i 1. halvleg ikke rigtigt kørte, så har vi desværre fået en dårlig vane at begå unødvendige straffespark, som vi har gjort i vores sidste 3 kampe. En jævnbyrdig kamp hvor uafgjort var et passende resultat efter spil og chancer hvor vi skulle have lukket kampen i første halvleg.
AB Tårnby:
Gustav Andersen - Nadeem Al Shemary (85. Filip Thomsen ) - Mattheo Cliford - Joachim Blomsterberg - Noah Negosanti (89. EddieKeita) - Marcus Weiss - Lauge Persson - Mateo Anusic (73. Ali Jennane) - Cedric Bediang (73. Aiham Al Nasser) - Jonas A. Nielsen - Hjalte Mcguire.
Ikke benyttet:
Milan Lylloff Viladsen - Lorent Selmani - Azaan Mahmood
Mål:
20: 1-0 Jonas A Nielsen (ass. Mattheo Cliford)
34: 1-1 Rasmus Thygesen
85: 1-2 Malik Ait Ahmed (straffespark)
89: 2-2 Jonas A Nielsen (ass. Ali Jennane)
Gult:
Aiham Al Nasser - Mattheo Cliford
Næste hjemmekamp er søndag den 05. oktober kl.12.00, hvor vi får besøg af Glostrup. En modstander vi har haft et godt tag på de sidste par gange vi har mødt dem.