AB Tårnby - Herlev IF 2-3 (1-2)
AB Tårnby spillede lørdag sidste turneringskamp i efteråret hjemme på Tårnby Stadion mod Herlev IF på en udmærket stadionbane, der dog var lidt våd pga. årstiden. Til kampen havde trænerteamet rystet posen med spillere, da der skulle ske noget nyt efter de sidste par kampe hvor vi har tabt og ikke udnyttet vores chancer. Til kampen var anfører Marcus Weiss med igen efter karantæne.
1. halvleg:
Efter lidt tilvænning på det fugtige underlag hvor det meste spil foregik på midtbanen kom vi til den første store chance i det 9. min. hvor vi får bygget et godt angreb op i venstre side og Cedric Bediang sender en lang bold på tværs af Herlevs mål hvor han finder Lorent Selmani der afslutter i sidenettet. I det efterfølgende angreb scorer Herlev IF i det 10 min da Kerem Polat finder Mathias Jensen lige udenfor for feltet og med en enkelt tæmning sparker han bolden ind til 0-1 langs den ene målstolpe. Efter et par sporadiske forsøg af de to hold fik vi i det 28. min. en stor chance efter hjørnespark, hvor Lorent Selmani sparker på mål og Herlevs
målmand måtte diske op med en pragtredning. I det 34. min. med en lang bold kommer Cedric Bediang alene med Herlevs målmand ude i feltet som Cedric runder men afslutningen når Herlevs målmand tilbage og redder på målstregen. I det 37. min. opstår der en kæmpe fejl mellem vores målmand og vores forsvar hvor de ikke får sparket bolden væk og Christopher Poulsen kan tackle bolden i mål til 0 -2. Herefter hang vi lidt med mulen men kom alligevel hurtigt tilbage i kampen med flere gode angreb. Det gav bonus i det 41. min. hvor vi får bygget et angreb op fra egen banehalvdel hvor Mateo Anusic finder vores målræv Jonas A. Nielsen foran målet og med en førsttimer reducere han til 1-2. En stilling der holdt til pausen.
2. halvleg:
Efter en tur i omklædningsrummet hvor trænerteamet gennemgik første halvleg og med besked om vi skulle møde Herlev IF tidligere og højere oppe på banen. I det 52. min. giver det pote, hvor vi får bygget et godt angreb op og Noah Negosanti finder vores topscorer Jonas A. Nielsen der med en kattepote udligninger til 2-2. Lidt af en spand vand i hovedet på Herlev IF der indtil det 41. min. havde ført 2-0. Vi fortsatte vores solide pres og kom også til flere gode afslutninger. I det 68. min. angreb Herlev IF dog og igen var der lidt kaos i vores forsvar og Magnus Blixt kan uhindret score til slutresultatet 2-3.
Vi spillede en god kamp. Den bedste i de sidste 6 kampe. Vi kom tilbage på sporet med 2 kasser som burde være nok til at få point, men desværre lukker vi stadig for mange lette mål ind.
Vi har haft et skidt efterår hvor vi har spillet lige op med topholdene og tabt til hold vi normalt sammenligner os med, så der er noget at arbejde med for trænerteamet i løbet af vinteren.
Der er aftalt en del træningskampe som opstart på kampene til foråret, som vil blive lagt op når alle detaljer er på plads.
AB Tårnby:
Milan Lylloff Villadsen - Mikkel Brøchner - Oscar Rasmussen - Joachim Blomsterberg - Noah Negosanti - Marcus Weiss - Lauge Persson - Mateo Anusic (76. Hjalte Mcguire) - Lorent Selmani (61. Ali Jennane) - Jonas A. Nielsen - Cedric Bediang (61. Mohamad Ibrahim).
Ikke benyttet:
Gustav Andersen - Nadeem Al Shemary - Azaan Mahmood.
Mål:
10: 0-1 Mathias Jensen
37: 0-2 Christopher Poulsen
41: 1-2 Jonas A Nielsen (ass. Mateo Anusic)
57: 2-2 Jonas A Nielsen (ass. Noah Negosanti)
68: 2-3 Magnus Blixt
Gult:
Magnus Weiss
Næste hjemmekamp er programsat til den 21. marts 2026 kl.14.00 mod Frederikssund. Hvor
kampen bliver spillet er afhængig af vejret. Det bliver enten hjemme på Tårnby Stadion eller på
kunstbanen på Vestamager.