Menu

AB Tårnby - Frederikssund 1-4 (0-1)

image
22. marts 2026 kl. 12:28
Nederlag efter fejl på fejl

Lørdag spillede AB Tårnby tredje turneringskamp i foråret. Hjemme på Tårnby Stadion mødte vi Frederikssund. Vi havde haft to træningspas på græs inden lørdagens kamp, hvor vi måtte undvære Oscar Krüger der var på studietur, Nicklas Mose var på ferie og Mikkel Brøchner er ude grundet en skade. Til kampen havde vi Jonas A. Nielsen med igen efter endt karantæne og Mateo Anusic der var blevet klar efter en langtidsskade, samt Yasin Ahmed Al Hussein der i efteråret har spillet divisionsfodbold i Sverige, endelig har fået sin spillelicens.

1. halvleg:
Frederikssund prøvede at sætte sig på spillet fra kampstart, hvor det meste af spillet foregik på midtbanen. Den første store chance i kampen tilfaldt Jonas A. Nielsen i det 6. min. efter Silas Bond opfanger en løs bold i venstre side som han sparker ind foran målet hvor Jonas afslutter lige forbi målet. I det 23. min. er Jonas igen i afslutterens rolle. En perfekt lagt bold lige over midten hvor Jonas kommer fri med Frederikssunds målmand i feltet. I stedet for afslutte forsøgte Jonas at drible udenom målmanden der snuppede bolden. I det 36. min. et hjørnespark til Frederikssund hvor Rasmus Hansen sparker bolden direkte ind i kassen til 0-1. En første halvleg hvor de to hold lige skulle vænne sig til at kampen foregik på græs, der medførte en del fejlafleveringer. 0-1 ved pausen.

2. halvleg:
Efter en enkelt udskiftning i pausen satte vi os på spillet fra halvlegens start og kom også til flere gode afslutninger. I det 54. min. er det dog Frederikssund der efter lidt klumpspil foran vores mål scorer til 0-2, hvor Daniel la Cour Hacke skubber bolden det sidste stykke ind i målet. Vi prøvede ihærdigt at holde det solide pres vi havde startet halvlegen med det gav et par omstiller til Frederikssund hvor Eddie Keita desværre kommer for sent i en tackling og begår et klostret straffespark. En afslutning som Frederikssunds Andres Korsby Clasen sparker ind bag Zain Mahmood i målet til 0-3. Vi fortsatte vores spil og forsøgte at pynte lidt på resultatet med en scoring. I det 85. min. bliver Mattheo Cliford nedlagt i feltet hvor dagens dommer ikke var i tvivl og pegede på pletten. Et straffespark som Mohamad Ibrahim afsluttet lige på deres målmand, men tilpas hårdt til at målmanden ikke kunne holde bolden. Mohamad Ibrahim fulgte op og reducerede til 1-3. I det 92. min. var vores forsvar kommet for langt frem på banen og Kwadwo Boateng får en frispilning og runder vores bagerste mand Joachim Blomsterberg og kommer alene med Zain Mahmood i målet og lukker og slukker kampen med en scoring til 1-4. En hjemmekamp hvor vi op til lørdagens kamp havde trænet på græs, i modsætning til Frederikssund. En kamp hvor flere ikke spillede op til deres sædvanlige standard og der blev begået mange fejl i alle kæderne. Vi scorer ikke på vores chancer, modsat Frederikssund der udnytte deres chancer - Det er en ommer...

AB Tårnby:
Zain Mahmood - Anid Demirovic - Oscar Rasmussen - Eddie Keita (68. Lauge Persson) - Joachim Blomsterberg - Silas Bond - Cedric Bediang (73. Azaan Mahmood) - Marcus Weiss (81. Emil Busk) - Mattheo Cliford - Yasin Ahmed Al Hussein (46. Mohamad Ibrahim) - Jonas A. Nielsen (81. Mario Ehiagwina)

Ikke benyttet:
Elias Pettersen - Mateo Anusic

Mål:.
36: 0-1 Rasmus Hansen
54: 0-2 Daniel la Cour Hacke
63: 0-3 Andres Korsby Clasen (st)
85: 1-3 Mohamad Ibrahim (st)
92: 1-4 Kwadwo Boateng

Gult:
Anid Demirovic

Næste hjemmekamp er ikke programsat endnu. Vi spiller sidste kamp på lørdag kl. 14.00 nå vi møder rækkens nr. 2. Glostrup i Glostrup Idrætspark.

Luk