Menu

Allerød FK - AB Tårnby 1-2 (0-2)

image
03. maj 2025 kl. 20:25
Sejr i Allerød

AB Tårnby spillede lørdag eftermiddag ude mod Allerød FK. Til kampen måtte trænerteamet undvære 9 spillere fra truppen grundet skader og sygdom. Trods de mange afbud til kampen lykkes det trænerteamet at få sat et slagfærdigt hold sammen. Der var til kampen udtaget 18 spillere men med to afbud fra spillere der var blevet syg i løbet af natten drog vi mod Allerød med 16 spillere og mødte en modstander vi flere gange har spillet lige op med, men aldrig slået.

1. halvleg:
Vi startede med vinden i ryggen som vores 3 spillere på toppen udnyttede efter 5 minutters spil, hvor vi bygger et godt angreb op og Mohamad Ibrahim kommer op af kanten i højre side hvor han spiller bolden ind foran målet hvor vores målræv Jonas A. Nielsen sparker bolden ind til en tidlig føring. I det 25. min. kom første farlige chance til Allerød. På en omstilling kommer deres ene angriber alene med Simon Prebensen i målet, men afslutningen havnede lige i hanskerne på Simon. I det 39 min snupper Ali Jennane bolden fra Allerøds bagerste forsvarsspiller og kommer alene med Allerøds keeper og uden besvær scorer Ali til en AB Tårnby føring på 0-2. Herefter fortsatte vi vores pres og kom til flere gode chancer der burde være omsat til mål. 0-2 ved pausen.

2. halvleg:
Efter en tur i omklædningsrummet kom Allerød ud med solidt pres hvor de med vinden i ryggen kastede flere spillere frem og satte os under et solidt pres. I det 59. min. scorer Lasse Lyby et klude mål til 1-2. Allerød forsatte det solidt pres for en udligning men mange af Allerøds afslutninger blev bremset af vores solide forsvar og resten tog Simon Prebensen sig af. Vi kom til et par omstillinger men afslutningerne var for svage. Slutresultat 1-2.

Efter det store nederlag sidste weekend hvor vi spillede en god 2. halvleg spillede vi klogt i dagens kamp og med en føring på 0-2 ved pausen spillede vi en sikker kamp hvor alle hjalp hinanden på banen. Vi brændte dog desværre et par store muligheder i 1. halvleg, men ellers en godkendt kamp.

AB Tårnby:
Simon Prebensen - Harvey Janaway (69. Hugo Pico Pradas) - Mattheo Cliford - Joachim Blomsterberg - Niels Pedersen - Marcus Weiss - Azaan Mahmood - Ali Jennane (83. Dagur Árnason ) - Mohamad Ibrahim (83. Miilu Jensen) - Cedric Bediang (91. Semir Duracark) - Jonas A. Nielsen
Ikke benyttet:
Milan Lylloff Villadsen

Mål:
05: 0-1 Jonas A. Nielsen (ass. Mohamad Ibrahim)
39: 0-2 Ali Jennane 
60: 1-2 Lasse Lyby

Næste kamp er på lørdag den 10-05 kl.14.00 hvor vi for besøg af Bk Skjold på Tårnby Stadion.

Luk