Menu

Hjem fra Verona med to pokaler

image
27. oktober 2021 kl. 14:19

Hvorfor trave rundt i regnvåde Danmark, når man kan hoppe på en bus og køre 1413 kilometer til Verona Cup i bunden af Gardasøen?

Det var hvad årgang 2006 og 2007 gjorde: to hold fra årgang 2007 og et hold fra årgang 2006 satte sig lørdag den 16/10 i bussen fra Gemmas Alle for 47 drenge og 7 trænere og ledere. Søndag formiddag landede de på campingpladsen Bella Italia og resten af dagen stod på restitution og opladning til de kommende dages kamp.

Mandag gik det løs med i de respektive puljer. Årgang 2006 der normalt spiller U16 skulle spille U17, da man ikke har den række i Verona Cup-programmet.

Tirsdag stod det klart, at alle tre hold var gået videre efter gruppespillet. Årgang 2006 var røget i A- slutspillet, mens årgang 2007 havde deres hold i B-slutspillet og C-slutspillet.

Efter at have spillet på kunst skulle årgang 2006 spille kvartfinalen på græs. Om det var det eller de bare var nervøse op til kampen er svært at vurdere, men de tabte 2-0 til Nakskov, som gik hele vejen til finalen. En helt sikkert godkendt præstation af drengene, som spillede et år op.

Tidligere på dagen havde årgang 2007 spillet finalekamp i C-slutspillet, hvor de tabte til Nykøbing FC 2., så det blev sølvmedaljer og en pokal med hjem til skabet for en andenplads.

Sent på eftermiddagen var det så årgang 2007s mestererækkehold, der skulle spille finale og efter den ordinære spilletid stod det 1-1 mellem ABT og Humlebæk, så var det tid til straffesparkskonkurrence. Her måtte holdet målmand Reinholdt diske op med et par lækre redninger samt selv sætte bolden i nettet hos modstandens målmand før ABT fortjent kunne løfte pokalen. Holdet der vandt U15 drenge række vandt holdet over i den indledende pulje. Stor ros til drengene!

Tak til de voksne: Benedikte, Max, Martin, Linda, Karina, Raffel og Lars for at gøre turen mulig for drengene.

Næste tur er vores traditionsrige LKB-tur i Kristi Himmelfartsferien, hvor årgangene fra U9 til U15 kan tage af sted sammen - mere info er på vej.

Med sportslige hilsner
AB Tårnby

Luk