Menu

Uge 40 set med Faxes øjne

image 2. senior har på det seneste vist de gode takter, som sikrede dem oprykning i foråret.
08. oktober 2019 kl. 21:00
Førsteholdet skuffede, men ellers var der mange gode takter fra herre- og ældreholdene i den forløbne uge.

1. senior var en tur i Ishøj, hvor de mødte et veloplagt Ishøj-hold. Som man kan læse i referatet, så havde forsvaret og i særdeleshed målmand Yosuf Butt ikke nogen heldig dag. AB Tårnby var ellers godt med, og når vi scorer 3 mål, så skal man altså vinde kampen. Holdet dumpede en plads ned til 3. pladsen.

2. senior kom, efter et par nederlag til topholdene, atter på sejrskurs. Det blev til en 3-0 sejr ude mod FB. Det betyder en 8. plads med 6 point til nedrykningsstregen og 3 kampe igen.

3. senior har fundet formen, og topholdet GVI blev sendt hjem med et nederlag på 7-3. Oprykning er inden for rækkevidde. Det ville være stort, da det kun er 14 måneder siden, holdet startede op i serie 5. Næste morgen efterlyste træneren min lykønskning, men jeg skulle jo lige stå op først.

7M +40 fik endeligt vendt skuden. Det blev til en sejr på 4-2 over Sønderbro. Det gav også et pænt hop i tabellen. Nu er de på en 5. plads.

11M +50 fortsætter det flotte spil og bliver ved mad at vinde. Denne gang blev det til en sejr på 9-0 ude over Husum. Holdet ligger på en flot 2. plads med gode muligheder for at rykke op.

11M +60 måtte bøje sig for B1903 på udebane. Nok ikke uventet, da B1903 spiller med i toppen. AB Tårnby er nr. 6 af 8 hold.

7M +60 fik endeligt prøvet at tabe. Det blev Husum på 2. pladsen, som blev de første til at slå Stjernlunds sejrrige tropper med 5-4. AB Tårnby har dog vundet rækken før sidste kamp. Tillykke med det.

7M +65 tabte udekampen mod Rødovre. De daler stille og roligt ned i tabellen. De er nu nr. 4 ud af 6 hold, men mangler de 2 tophold.

5M +70 har også meldt sig helt ud af topkampen. Det blev til et enkelt point mod Skovshoved/HIK med 1-1. Det betyder en 6. plads pt.

1. senior må tage prisen som ugens klasker. Efter en flot udesejr over B1908, så taber de 3-5 til nr. 4, Ishøj. Hvem der har givet ugens klasker, kan man diskutere. Jeg giver prisen til 3. senior for den flotte sejr over topholdet GVI.

Det var alt for ugen, som gik.

Luk