Menu

ABT ildsjæl Ib Holm er gået bort

image
18. oktober 2023 kl. 08:48

Dødsfald.

Tirsdag den 10. oktober drog Ib Holm sit sidste åndedrag i en alder af 88 år.

Hvem var Ib Holm? I dag er der ikke mange af klubbens medlemmer, som husker ham. Sådan er det, hvis man bliver rigtig gammel. Ib Holm var i mindst 40 år med til at samle penge ind til Tårnby Boldklub. Han var sammen med mange andre gamle Tårnbyere med til at holde gang i lotterisalg fra en hjemmelavet bod, som jævnligt stod på Tårnby Torv, på stadion ved stævner og ved ”Kaninens” store markeder. Ligeledes var han drivkraften ved bankospillene i mange år sammen med familien.

Ib har aldrig spillet fodbold, og familien heller ikke, men ved en tilfældighed blev Ib involveret i Tårnby Boldklubs Venner. Herefter var han med i alt hvad der blev arrangeret af salg og andet, som kunne give penge til Boldklubben. Et minde, som jeg selv var med til at arrangere, var da Tårnby Tunnel blev indviet ved et weekendarrangement i 1997. Her var familien Holm bestyrer af baren inde i Tunnelen, og man skulle ikke tro, at de havde lavet andet. Med pølsesalg, lotterier og ølsalg, samt værter ved rejsegildet, tjente Vennerne kr. 10.000. Ingen af de andre foreninger tjente penge. Min andel var, at jeg skaffede arrangementet, samt sneg beløbet på rejsegildet op til et beløb, hvor Kaninen til sidst sagde stop.

Hvem er Benny så? Han var en af de bedste hjælpere Ib havde til lotterisalg. Han har solgt for mindst en halv million kr. Ib og bankoklubben m.v. har indsamlet mindst rigtig meget til klubben gennem de 40 år. Fra 1961 til og med 2007 har Vennerne støttet boldklubben med kr. 2.183.947,00. 

Vennerne havde også i mange år afholdt bankospil. Først på Løjtehus og senere flyttede man til Tårnbyparkens Selskabslokaler. Banko har været afholdt på Tårnby Skole, Amagerhallen og sluttede på Løjtegårdsskolen.

 

Ib Holm bliver bisat fra Tårnby Kirke fredag den 20. oktober kl. 11.30.

 

Æret være hans minde.

Faxe.

 

Luk