Menu

Faxes opsummering af senior og ældre sæsonen

image
23. november 2023 kl. 14:54

Så er sæsonen 2023 efterår slut.

Jeg har kigget lidt rundt i senior og ældre afdelingen for at se, hvordan det egentligt er gået i sæsonen. 1. senior lider jo under, at nedrykningen fra 3. div. og tumult omkring trænerfyring, fik næsten hele holdet til at søge andre græsgange. Et nyt trænerteam kom til, og enkelte vendte tilbage, ligesom nye kom til. Holdet har egentligt gjort det rimeligt under disse omstændigheder, men når vi kun scorer 11 mål i 14 kampe, så udebliver pointene, selv om vi har lukket færrest mål ind i rækken. Kun 13 mål. 

Der mangler 4 kampe i grundspillet, så der kan samles flere point inden op- og nedrykningsspillet går i gang. Efter den sidste hjemmekamp mod Brønshøj, som vi burde have vundet, så synes jeg der er optimisme i at se fremad. Vi styrede kampen rigtig godt med mange chancer, men uden at score. Kan vi spille på den måde i resten af sæsonen, så komme nedrykning ikke på tale. Holdet er nr. 8 med 14 point.

  1. senior i serie 2 klarede sig ganske godt og ligger på en 4. plads. Her i efteråret spilles der kun om at undgå nedrykning, hvilket jo er en underlig måde at afvikle en turnering på. Til forår spilles der kun om oprykning, og her satser vi selvfølgelig på at få holdet op i serie 1. Der er potentiale i truppen med hjælp fra 1. senior spillere og nytilkomne U19 spillere.
  2. senior, som startede i serie 5, blev nr. 4 og rykkede op i serie 4. I sidste kamp tog de, som det eneste hold, point fra Hvidovre. Holdet består af U19 spillere, som valgte senior bold i stedet. De er suppleret med en Old Boys spiller, som er kommet udefra. De har et godt match og et par gode trænere. Jeg tror også, at de har en god chance for at være med i toppen i foråret.

Herresenior 4, som er et lukket 7 mandshold blev nr. 5 i rækken. +45 holdet blev nr. 5 med 9 point. Så er der jo langt op til KB på 1. pladsen med 22 point.

+55 holdet kom i mål med en 5. plads, og det er jo ganske udmærket. Holdet har spillet sammen i mange år under den samme holdleder Kenneth Ottzen. Ca. 25 år. Flot.

I +60 rækken har vi 3 hold i 7 mandsrækkerne. Holdet i pulje 1 blev nr. 7 af 8 hold. I pulje 2 blev +60/ 2. holdet. nr. 3 med 9 point. Her er det Frank Grimstad, som sidder ved rorpinden. Det har han nok også gjort i 25 år. +60/ 3. holdet tabte kampen om 1. pladsen til Husum, og måtte nøjes med 2. pladsen, hvilket også er godt gået. Her er det Johnny Stjernlund, som regerer. Det har han gjort i mere end 25 år. Han er den holdleder, som suverænt har vundet flest mesterskaber med sit hold. Kom ikke og sig, at de ældre ikke kan være med i mange år.

+65 har det noget svært, da de jo ikke kan lide at gøre for meget modstand. De undgik sidstepladsen, og fik dobbelt så mange point som Frem på sidstepladsen med 1 point.

+70 gør hvad de kan, men alderen trykker også her. Det blev til en 7. plads. Flere af spillerne er undskyldt, da de også spiller på +75 holdet, samt træner tirsdag og lørdag. Her er det Mogens Steinlein, som holder i trænerrollen, når han har tid til overs fra bordtennis.

+75 ledes af Marius Larsen, når han ikke er i sommerhus i Sverige. Det lykkedes næste at undgå sidstepladsen af de 4 hold i rækken. De skulle bare have vundet sidste kamp over topholdet, Skovshoved/HIK, som tog 24 ud af 27 point.

Når man kigger på resultaterne i ældre afdelingen, så fik de spillet noget fodbold og hygget sig. Hvad kan man egentligt ønske sig mere?

Faxe.

Luk