Menu

Vind eller forsvind kamp

image
06. juni 2023 kl. 10:19

SfB-Oure - AB Tårnby. 4-1 (1-1).

Vind eller forsvind kamp.

 

AB Tårnbys 3 divisionshold spillede lørdag eftermiddag ude mod SfB-Oure. En kamp som skulle vindes, hvis vi fortsat skulle være divisionshold næste sæson. Alt andet end en sejr ville med 95% sikkerhed sende os ned i DS. Til dagens kamp måtte vi desværre undvære Lucas Steen og Niklas Bondo Andersen, der begge afsonede en spilledags karantæne, samt Mathias Gonzalez, som trækkes med en skade.

 

1 halvleg:  Der var ikke spillet mere end 33 sekunder, da Marius Rybner tage en tur op langs   sidelinjen og sparker bolden ind i feltet, hvor han finder Nikola Bursac, som scorer til 1-0. Herefter kom SfB-Oure til et par gode chancer, uden det bliver farligt. Resten af halvlegen forgik spillet på midtbanen indtil det 44. min., hvor SfB-Oure kommer igennem med et godt angreb, hvor Mathias Lorentzen scorer til 1-1 med en afslutning op i trekanten. I dommerens tillægstid, i det 46. min., et hjørnespark til os, hvor der bliver afsluttet på mål, men deres målmand redder med en fodparade. 1-1 ved pausen.

 

2 halvleg: SfB-Oure pressede på fra første minut af halvlegen, hvor Tobias Søderstøm måtte diske op med et par pragt redninger. I det 74. min. et gennemspillet SfB-Oure angreb, hvor vores forsvar ikke får clearet bolden, så Marius Stenner kan score til 2-1. Herefter overtog vi spillet og presser på for en udligning. I det 78. min. bliver vi fanget i en fejl på midtbanen, og Mathias Lorentzen kommer alene med Tobias Søderstøm. Han scorer sikkert til 3-1. Kun ti minutter efter bliver vi fanget i en omstilling på midtbanen, og Magnus Schou Jørgensen scorer til slutresultatet 4-1.

 

En fin første halvleg, hvor vi efter chancerne skulle have ført, og i anden halvleg kom vi ikke til nogle store chancer, men SfB -Oure var bedre til at udnytte de chancer, som de tilspillede sig. Selv om vi havde vundet i dag, skulle vi vinde de sidste to kampe hjemme mod Lyseng på lørdag, og ude mod Holstebro i den sidste kamp. Da vi tabte dagens kamp, er vi nu 7 point efter, så vi spiller i DS efter sommerferien.  

 

Næste kamp er på lørdag d. 10.06 kl.14.00 hvor vi får besøg af Lyseng.

 

Dagens hold: Tobias Søderstøm - Bilal Massad (59. Lasse Wenkens) Bjørn Paludan - Matteo Cleford - Boris Saric - Marcus Weiss - Ruben Pedersen - Lauge Persson - Marius Rybner (74. Mudabar Qadir) Mehieddine Djafer-bey (53. Ato Junior Smith) Nikola Bursac (74. Cedric Junior Bediang). 

 

Målscore: 01: min. 0-1: Nikola Bursac (ass. Marius Rybner).

                   44: min. 1-1: Mathias Lorentzen.

                   74: min. 2-1: Marius Stenner.

                   78: min. 3-1: Mathias Lorentzen.

                   88: min. 4-1: Magnus Schou Jørgensen.

 

Gult kort: Lauge Persson.

Luk