Menu

Nederlag til topholdet Young Boys

image
15. maj 2023 kl. 08:24

Young Boys - Ab Tårnby 3-1 (1-1). 

 

Nederlag til topholdet.

 

AB Tårnbys 3. divisions hold var lørdag på langtur til Silkeborg, hvor de mødte topholdet Young Boys på Silkeborg Stadion i nedrykningsspillet. Det var noget af en ilddåb for vores nye cheftræner Giuseppe Favasuli, som før dagens kamp kun havde set spillerne i 3 træningspas. Til kampen måtte vi undvære Boris Saric, der var på vagt, og Mathias Gonzalez, der afviklede en af to spilledages karantæne, efter sit røde kort i kampen mod Holstebro. Ligeledes Jacques Bang Sørensen, som er på vej tilbage efter sin ankelskade. 

 

1 halvleg: Young Boys satte sig på kampen fra første minut, og på et gennemspillet angreb scorede Bo Balder Berg i det 2. min. til 1-0.  Bolden var kun lige givet op efter chokstarten, før Marius Rybner i det 3. min. tog et langt træk mod Young Boys mål og kommer ind i feltet, hvor han bliver nedlagt. På det efterfølgende straffe scorede Lucas Steen sikkert til 1-1. Så var vi med igen, men de efterfølgende 30 min. var der et massivt pres på vores mål, hvor vi stod godt på banen, og det som blev afsluttet udefra, tog Tobias Søderstøm sig af. I de sidste 15 minutter af halvlegen, kom vi til flere chancer, uden der blev scoret yderligere. 1-1 ved halvleg.

 

2 halvleg: Fra halvlegen start pressede Young Boys på for en scoring til 2-1. De kom også frem til flere gode chancer, men vi skulle frem til det 53. min., før Peter Nemec bragte Young Boys på 2-1 med en afslutning oppe i trekanten, efter et godt angreb, hvor vores forsvar ikke fik sparket bolden væk. Herefter overtog vi spillet, og kom til flere gode afslutninger, der satte deres målmand på overarbejde. I det 60. min. havde vi en omstilling, hvor Marius Rybner havde en friløber, men afsluttede over målet. I det 85. min. blev det 3-1 ved Tobias Kannegaard Nielsen, efter at vi havde satset hele butikken for en udligning. Et resultat der holdt til slut.

 

En kamp hvor vi i flere situationer bliver spillet langt tilbage på banen og presset i bund på egen banehalvdel. Trods den store overvægt af spil til Young Boys, holdt vi stand i det meste af kampen, og kom også til et par farlige chancer, som med lidt held kunne have været omsat til mål. Ingen tvivl om, at det er det bedste hold vi har mødt i nedrykningsspillet.

 

Næste kamp er på lørdag hvor, vi får besøg af Dalum, der ligger sidst i rækkerne. Et hold vi tabte 3-0 til for 3 uger siden, og det resultat bør ikke  gentage sig på lørdag.

 

Dagens hold: Tobias Søderstøm - Nicklas Bondo Andersen (68 Don Darryl) - Bjørn Paludan - Matthero Cleford - Lucas Steen - Marcus Weiss - Lauge Persson (77 Cedric Junior Bediang) - Ruben Pedersen (61 Ato Junior Smith) - Mehieddine Djafer-bey (61 Bilal Massad) - Marius Rybner - Nikola Bursac (77 Max Winther).

 

Ikke benyttet: 'Aki Hentze - Carl Ernstsen.

 

Mål: 02. min. 1-0 Bo Balder Berg. 

  1. min. 1-1 Lucas Steen (straffe).
  2. min. 2-1 Peter Nemec.
  3. min. 3-1 Tobias Kannegaard Nielsen.

 

Gult kort: Ruben Pedersen. 

Luk