Menu

AB Tårnby - VB 1968 2-1 (0-0)

image
09. juni 2024 kl. 19:48
2 sejre på en uge

DS-holdet har torsdag og lørdag spillet to vigtige kampe. Kampen i torsdags var vores første kamp i pokalturneringen, hvor vi mødte Blue Stare Academy fra Serie 5. Da vi ikke ville risikere skader blandt 1. seniors startelver fra de sidste par kampe, stillede vi med 5 spiller fra truppen, der ikke havde fået ret meget spille tid i foråret, samt 9 unge kometer fra vores 3. senior, fra serie 4.

Pokalkamp (3. runde)
Blue Stare Academy - AB Tårnby 2-4 (1-2)

1. halvleg:
Efter vi lige havde set modstanderne an og indtaget de rigtige pladser på banen, gik der kun 10 minutter før deres målmand måtte hente bolden ud af nettet. Carl Ruby-Johansen modtog et langt indkast og helflugtede mod målet. Bolden blev rettet af og gik i mål til en føring på 1-0. Så havde de værste nerver lagt sig, men kun 8 minutter efter, i det 25. min., et gennemspillet angreb af Blue Stare Academy, hvor vi ikke får clearet bolden i forsvaret, og Adis Samardzic kunne udligne til 1-1. I det 23. min. bliver vi reduceret til 10 spillere, da Magnus Matz begår et frispark lige uden for feltet, som dommeren takserer til rødt kort, trods der var bold imellem. I det 35. min. blev det 1-2 ved Carl Ruby-Johansen efter et hjørnespark, der kommer helt på tværs, bagerst i feltet, hvor Carl Ruby-Johansen header bolden ind til en føring på 1-2.
Et resultat der holdt til pausen.

2. halvleg:
Efter en kort briefing og rettelse af et par små fejl fra første halvleg, blev der i det 55. min. et straffespark begået mod Oskar Overgaard. Carl Ruby-Johansen satte sikket bolden ind bag deres målmand til en føring på 1-3. Kun 9 min. efter i det 64. min., et tvivlsom straffespark dømt af dagens dommer. Yassin Mahria sparkede sikkert bolden ind bag Marcus Ytring, der gik til den rigtige side, men ikke kunne redde sparket. Herefter trak vi os længere tilbage på banen for at køre den hjem. I det 89. min. lukker Emil Brodersen kampen efter et godt gennemspillet angreb, med en scoring til slutresultatet 2-4.

En sejr hvor vi nu er videre i pokalturneringen, hvor den næste kamp bliver spillet i uge 25. Hvem der bliver vores kommende modstander bliver afgjort ved lodtrækning i næste uge. Det var en fornøjelse at se de unge kometer fra 3. holdet, som spillede en fin kamp mod et hold fra Serie 5, der virkelig var sat op til kampen og måske til tider sat for meget op.

AB Tårnby: Marcus Ytring - Tunahan Turan - Asker Bruhn - Emil Brodersen - Carl Ruby-Johansen - Andreas Warming - Ask Jensen - Johan Olesen - Lucas Lundsgaard Larsen - Magnus Boldreel - Magnus Matz - Marcus Pløjer - Oskar Overgaard - Sebastian Holmberg.

Mål:
10: 0-1 Carl Ruby-Johansen
25: 1-1 Adis Samardzic.
35: 1-2 Carl Ruby-Johansen
55: 1-3 Carl Ruby-Johansen (straffe)
64: 2-3 Yassin Mahria (straffe)
89: 2-4 Emil Brodersen

 

Lørdag havde vi besøg af VB 1968, der trænes af vores tidligere assistent træner John Gadella, en modstander der var rykket ned i Sjælland serien, så for dem var der kun æren at spille for. Til kampen sad vores anfører Marcus Weiss ude med en karantænedag, men ellers var der genvalg til de øvrige, som har spillet de sidste par kampe, og på bænken havde trænerteamet taget to af de spillere med, som havde gjort en god figur i pokalkampen torsdag.

DS-kval
AB Tårnby - VB 1968 2-1 (0-0)

1. halvleg:
Vi lagde hårdt ud og gik efter en hurtig scoring og pressede hårdt på. Efter 15 minutter kom VB 1968 første gang over midten. I det 28. min. den første store chance i kampen, hvor Christopher Grube sparkede bolden ind foran målet, hvor vi fik afsluttet, men skuddet blev reddet af 3 VB 1968 spillere, som ofrede sig med en redning på kanten af feltet. Vi forsatte vores solide pres. I det 36. min. et indlæg af Lucas Steen, som Khalid Filfil afsluttede, og hvor VB 1968 målmand halvklarer og bolden går til hjørne. I det 42. min. snyder Emmanuel Ikeocha VB 1968’s offside og afslutter lige i handskerne på målmanden. I det sidste minut af halvlegen et hovedstød på overliggeren af Jonathan Ari Bragason. 0-0 ved pausen.

2. halvleg:
Efter en dobbelt udskiftning i pausen fik VB 1968 mere spil fra starten af halvlegen. I det 60. min. et gennemspillet angreb af VB 1968, hvor bolden ender hos den tidligere divisions spiller Daniel Stückler, der med et perfekt hovedstød satte bolden ind bag Simon Prebensen til en føring på 1-0. Et resultat, der kun holdt 4 minutter. I det 64. min. hvor Carl Ruby-Johansen med en fin aflevering finder Bertram Gjelfort inde foran målet, hvor han med en perfekt afslutning scorer til 1-1. Bolden var ikke mere end lige givet op før Bertram Gjelfort i det 65. min. finder Jonas A. Nielsen inde foran målet, hvor Jonas med et flot hovedstød scorede til 2-1. Et resultat der holdt til sidste minut af kampen, trods flere gode forsøg af VB 1968, og ved deres farligste forsøg, måtte Simon Prebensen diske op med en pragt redning. Slutresultatet 2-1.

Igen en sejr til samlingen. Dagens kamp var en rigtig arbejdssejr, hvor vi sad på det meste spil, og med lidt mere is i maven, havde vi scoret i første halvleg. Kan vi fortsætte de takter i den sidste kamp mod Slagelse, som vi møder i næste weekend, så slutter vi foråret af med maner. Med en sejr over Slagelse i sidste kamp på lørdag, har vi rigtig gode mulighed for at spille DS-fodbold efter sommerferien. Vi er dog iiafhængige af, at Ringsted slår Næstved, eller B1908 slår Greve. Sidste mulighed er, at Brønshøj eller Glostrup vinder kvalifikationskampen mod nr. 2 fra vest puljen.

Jo det bliver en spændende weekend.

AB Tårnby: Simon Prebensen - Lucas Steen - Jonathan Ari Bragason - Sebastian Koldin - Christopher Grube - Lauge Persson - Khalid Filfil (46. Ruben Pedersen) - Mikkel Brøchner (66. Cedric Bediang) - Bertram Gjelfort (81. Emil Brodersen) - Emmanuel Ikeocha (46. Carl Ruby-Johansen) - Jonas A. Nielsen.

Mål:
60: 0-1 Daniel Stückler
64: 1-1 Bertram Gjelfort (ass. Carl Ruby-Johansen)
66: 2-1 Jonas A. Nielsen (ass. Bertram Gjelfort)

Gule kort:
Emmanuel Ikeocha - Khalid Filfil - Ruben Pedersen.

Luk