AB Tårnby - Ringsted IF 2-0 (1-0)
AB Tårnby spillede deres næstsidste hjemmekamp lørdag eftermiddag mod Ringsted IF. Til kampen havde trænerteamet lavet et par ændringer i startopstillingen og blandt reserverne, og også en lille taktisk ændring. Cedric Bediang var med i startopstillingen, og blandt reserverne var Emmanuel Ikeocha, der havde trænet med truppen i 2 uger.
1. halvleg:
Kampen startede lidt nervøst, og det kneb med at få det flydende spil, vi har spillet de sidste par kampe. Lucas Steen fandt i det 26. min. fandt Bertram Gjelfort, som med et fladt skud sparkede bolden ind til en føring på 1-0. De få afslutninger Ringsted IF havde, tog Simon Prebensen i målet sig af. Det farligste forsøg Ringsted kom til var i slutningen af halvlegen, hvor fra en spids vinkel havde en afslutning på overliggerenen. 1-0 ved pausen.
2. halvleg:
I pausen fortog vi en enkelt udskiftning. Emmanuel Ikeocha kom på banen i stedet for Cedric Bediang. Ringsted IF pressede på fra starten af halvlegen for en udligning. Efter 20 minutters spil kom der et ophold i spillet på ca. 10 min. i forbindelse med en tackling, hvor man rammer linjedommeren, som fik et kraftigt slag på højrehånden. Efter et tjek af vores fysioterapeut Henrik Pedersen og en omrokering af linjedommerne, kunne kampen genoptages. I det 79. min. serverer Jonas A Nielsen, med et hovedstød bolden for fødderne af Emmanuel Ikeocha, der tipper bolden over Ringsteds målmand til en føring på 2-0. Et resultat der holdt kampen ud.
Igen var der point på kontoen. Vi har i de sidste 4 kampe hentet 8 point. Det her var en af de kampe, hvor det endelig var stolpe ind, og ikke som i tidligere kampe, hvor vi har haft mange chancer og ikke har kunne score, mens modstanderen fik nogle lette mål.
AB Tårnby:
Simon Prebensen - Lucas Steen - Jonathan Ari Bragason - Sebastian Koldin - Christopher Grube - Lauge Persson - Mikkel Brøchner (58. Ruben Pedersen) - Marcus Weiss - Bertram Gjelfort (87. Khalid Filfil) - Cedric Bediang (45. Emmanuel Ikeocha) - Jonas A. Nielsen. (Marcus Ytring ikke benyttet).
Mål:
26: 1-0 Bertram Gjelfort (Ass. Lucas Steen)
79: 2-0 Emmanuel Ikeocha (Ass. Jonas A. Nielsen)
Gult kort:
Cedric Bediang
Hvis vi skal spille DS-Fodbold efter sommerferien, kan vi desværre ikke helt afgøre det selv.
Selv om vi henter point i de sidste 3 kampe, er vi er højst sandsynligt, afhængig af at Vanløse bliver i 3. Division og at Brønshøj vinder oprydningskampen mod nr. 2 i pulje 2. Så er der kun to nedrykkere. ellers kan det blive 3-4 hold der rykker ud.
Næste kamp er på lørdag den 01-06 kl. 12.00 hvor turen går til Smørum, hvor vi skal møde topholdet LSF.