Menu

1. senior i pointdeler mod tophold

image
13. november 2023 kl. 08:19

AB Tårnby - Brønshøj 0-0.

 

DS-holdet spillede lørdag eftermiddag deres sidste kamp inden vinterpausen. Kampen var programsat til Tårnby Stadion, men blev flyttet i mandags til kunsten på Vestamager, da opvisningsbanen er meget våd, grundet det meget vand, der er kommet de sidste par uger. Dagens modstander Brønshøj ligger i toppen af rækken, så igen en kamp mellem top og bund af rækken. Til dagens kamp havde vi Mathias Piel med igen.

 

1 halvleg.

Brønshøj lagde hårdt ud, da de var klar over, at skulle de have en sejr med hjem fra Amager, så skulle de score i starten af kampen. Efter Brønshøjs turbo start, tog vi over og kom til den første store chance efter 23 minutter, hvor Lucas Chang - Andersen i Brønshøjs mål måtte diske op med en pragtredning. Brønshøj havde deres første afslutning inden for rammen efter en halv time. En god første halvleg, hvor vi sad på kampen med mange gode gennemspillede angreb. 0-0 ved pausen.

 

2 halvleg.

Brønshøj kom ud og startede kampen med et solidt pres, hvorefter vi tog over på midtbanen og kom også til flere gode chancer, uden at vi fik scoret. Som kampen skred frem, lå det lidt i kortene, at den ville ende uafgjort. Det sidste kvarter opstod der flere oplagte chancer i kampen, uden at der blev scoret. Slutresultatet 0-0.

 

En af de bedste kampe vi har spillet i efteråret. Det er sådan vi vil se holdet spille. Kæmpe over hele banen, i stedet for at spille bagud.

 

Et efterår hvor vi i sommerpausen rykkede ned fra 3 division, med et trænerskift og udskiftning i spiller staben, slutter vi på 14 point i 14 kampe. Vi er et af de 3 hold i rækken, der har lukket færrest mål ind. Desværre er vi et af de hold, der scorede færrest mål, så det er nok årsagen til, at vi ligger på en 8 plads i rækken. Vi har meget spil i samtlige kampe, og spiller os til mange chancer, uden at vi får scoret.  Det er noget af det, der vil blive arbejdet på at løse i vinterpausen.

 

Vi mangler at møde 4 hold 2’en gang i grundspillet. Det er KFUM Roskilde - Greve - Herlev og Allerød. De kampe bliver spillet i starten af foråret, hvorefter der skal spilles op- og nedryknings spil.

 

Der er aftalt 6 træningskampe og en træningslejr i løbet af vinteren. Her om senere. 

 

Dagens hold: Tobias Søderstøm - Lucas Steen - Mathias Piel - Matthero Cliford - Gustav Rossen - Nicklas Bondo Andersen - Bertram Gjelfort (86. Nadeem Al Shemary) - Marcus Weiss - Sebastian Koldin (68. Cedric Junior Bediang) - Ayman Lamlil (55. Sebastian Segall) - Lauge Persson.

 

Ikke benyttet: Marcus Ytting - Tunahan Turan - Andreas Schou.

 

Gult kort: Nicklas Bondo Andersen - Lucas Steen. 

 

Næste hjemmekamp lørdag den 06.04 24 kl. 14.00 mod Allerød FK. 

 

Luk