AB Tårnby - Slagelse B&I 1-1 (0-1)
Lørdag eftermiddag spillede DS-holdet deres anden kamp på fire dage. Til kampen havde vi Sebastian Koldin med igen efter en karantænedag. Trænerteamet havde givet spillerne fri torsdag efter den gode kamp onsdag mod B 1908 og flyttet træningen til en let gang træning fredag aften.
1. halvleg:
Vi startede med et solidt pres på Slagelse, men efter 8 minutters spil kom Slagelse første gang over midten og på et gennemspillet angreb scorede Mikkel Stahlhut til 0-1. En kedelig start på kampen, men det skulle blive endnu værre. Efter 10 minutter spillede Slagelse en bold ind foran målet, hvor spillerne appellerede for hånd på bolden. Dommeren var i tvivl og kontaktede linjedommere, der dømte straffespark, som Slagelses Martin Ahlgren tog sig af, men Simon Prebensen i målet havde kikket ham ud og gik til den rigtige side og reddede skuddet. En lettelse for holdet, for det ville ikke være til at bære hvis vi skulle komme bagud med to mål efter 10 minutter. En første halvleg, hvor vi kom til flere gode afslutninger uden de blev omsat til mål. 0-1 ved pausen.
2. halvleg:
Efter pausen, med en enkelt udskiftning, satte vi os på kampen, hvor vi kom til flere gode gennemspillede angreb, hvor Slagelses målmand måtte diske op med flere gode redninger for at holde dem inde i kampen. I det 60. min. et indlæg ind foran målet af Lucas Steen, hvor bolden bliver spillet videre af Cedric Bediang, der finder Christopher Grube, som efter klumpspil scorede til udligning 1-1, som også blev slutresultatet.
Med 4 point på fire dage begynder det arbejde, som det nye trænerteam har sat i søen at virke. Nu er vi begyndt at score i kampene, og vi har fået lidt mere disciplin og arbejder mere for hinanden, og holdet er begyndt at tro på, at vi kan vinde, Vi har i de første 5 kampe spillet en god halvleg i hver kamp. Kan vi få det omsat til en hel kamp, så bliver det spændende i de sidste 5 kampe, hvor vi skal kæmpe for at blive i DS efter sommerferien.
AB Tårnby:
Simon Prebensen - Lucas Steen - Marcus Weiss - Sebastian Koldin - Jonathan Ari Bragason - Christopher Grube - Mikkel Brøchner - Lauge Persson- Ruben Pedersen (83. Emil Brodersen) - Bertram Gjelfort (45. Cedric Bediang) - Jonas A Nielsen. (Marcus Ytring - Asker Bruhn - Tunahan Turan ikke benyttet).
Gult:
Lucas Steen, Jonas A. Nielsen
Mål:
08: 0-1 Mikkel Stahlhut
60: 1-1 Christopher Grube
Næste kamp er ude på lørdag den 18.05.24 kl. 12.00 i Sundby Idrætspark mod B 1908.