Holdinfo
07-01-2012 22:51:00
1. Senior | Træningskampe vinter 2012
20-12-2011 11:59:00
1. Senior | Pokal lodtrækning foretaget
Kalender
Se kalender
Sponsorer
Undermenu
 - Tidligere spillere
 - Tidligere trænere
 - Topholdet
 - Galleri
Kamp referater 2011-12

GVI - AB Tårnby 1-3 (1-1)
Lørdag 08-10-2011. Nymosen, Vangede.

Sejr efter en eftermiddag i Dan Turélls barndomskvarter…


Efter to kedelige kampe mod henholdsvis Tårnby FF og Kastrup, hvor der ikke var kommet point på kontoen, var det tid til en ny udfordring. Denne gang mod GVI´s reserver.


Vel ankommet til Vangede var vi nødt til at holde langt fra GVI´s klubhus. GVI´s førstehold mødte FREM i Danmarksserien, og de mange tilskuere havde placeret bilerne overalt på de små veje omkring Nymosen.


Opvarmningen på banerne ved siden af stadion gav ikke cheftræner Kenneth Matz store forhåbninger om sejr denne eftermiddag. Attituden og viljen til fight var ikke til stede, og inden kamp, fik spillerne lige en opsang af cheftræneren. Han var ikke tilfreds, og krævede meget mere af spillerne. De skulle kæmpe som hold, og kæmpe 110% for hinanden i alle 90 minutter.


Den lille opsang inden kampen må have hjulpet. Kampen startede med et spilovertag til AB Tårnby – GVI prøvede sporadisk at forsøge sig med lange bolde, dog uden at blive farlige.




Vi var spildominerende, men skabte ikke kæmpe målchancer. GVI stod langt tilbage på banen, og der var tydeligvis ikke meget plads for angriberne. Efter 18 minutter kæmpede Ronnie og Rami sig frem til en chance, hvor Rami kom til baglinien, slog den indover og Frederik G forlængede bolden til Lasse Hessner, som resolut sparkede bolden i mål, uden chance for GVIs keeper.


Glæden var stor hos spillere og trænere, og især glæden ved
, at målet var flot gennemspillet. Lysten til at spille fodbold fortsatte og ikke lang tid efter kom Martin Ziebrandtsen igennem på kanten af feltet, hans skud blev dog reddet af keeperen.


Ud af ingenting begyndte GVI pludselig at vise tænder ved dødbolde. Deres store drenge var en konstant trussel, og vi kæmpede bravt i forsvaret. Danny reddede super flot med en refleksredning, og vi oplevede pludselig lidt modgang.


Få minutter senere udnyttede GVIs venstrekant sin hurtighed, og overløb Marc Overgaard, og afsluttede flot forbi Danny. 1-1.


Det sidste kvarter inden pausen bølgede spillet frem og tilbage. GVI blev aldrig rigtig farlige i deres opspil m.v. Men dertil var AB Tårnby ikke farlige nok i feltet. Inden pausen opstod dog lidt tumult. Lasse Hessner blev stemplet og svarede igen ved at skubbe til modstanderen. Gult kort til Lasse, og underligt nok intet til GVI.


Anden halvleg startede vi derfor kun 10 mand på banen. Det gjorde dog på daværende tidspunkt ingen forskel. Ronnie Speiermann blev sat til at sparke hjørnespark, og det flot sparkede hjørnespark, blev hverken rørt af venner eller fjender, og Ronnie kunne derfor hæve armene som målscorer. 2-1.


2.halvleg tilhørte fuldstændig AB Tårnby. GVIs keeper skal roses for konstant at holde GVI inde i kampen. Han måtte flere gange redde sit hold. GVI forsøgte sig konstant med udskiftninger, og prøve at komme frem til afslutninger. Men vores forsvar arbejdede fantastisk, og selv under stort pres, formåede vi at bevare bolden og spille os ud af problemerne.  Og i en omstilling, tryllede Rami Jiowda, Emil Egestorp fri på kanten. Emil sparkede Lasse Hessner fri, som lukkede og slukkede kampen. 3-1.


Som konklusion på kampen, er det selvfølgelig igen dejligt at få point, og rykke frem i tabellen. Sejren var fuldt fortjent, og det havde ikke været ufortjent, hvis vi havde vundet kampen 5-1. Men flot målmandsspil fra GVIs keeper. Nu venter endnu en udfordring, da vi allerede onsdag taget imod FA 2000, i den udsatte kamp.


Et godt hold, som er kommet flot i gang på sæsonen. En svær kamp, men vi glæder os.


Vel mødt på stadion onsdag.


Forza AB Tårnby


Daniel Röser


ABT: Danny Pedersen, Mark Overgaard, Mathias Potoker, Kasper Autrup, Rasmus Koch Nielsen, Michael Meng Rasmussen, Ronnie Speiermann, Rami Jiowda, Martin Ziebrandtsen, Lasse Hessner og Frederik Gislason.

Bænk: Tamer Özcan, Benjamin Warlo og Emil Egestorp. (Alle benyttet).

Kampen i tal:
0-1 Lasse Hessner (18)

1-1 GVI (31)

1-2 Ronnie Speiermann (48)

1-3 Lasse Hessner (90)

Gult:
Lasse Hessner (45)

Frederik Gislason (54)


----

AB Tårnby - Jægersborg 5-2 (2-1)

Lørdag 17-09-2011.
Tårnby Stadion.

SÅDAN!

Endelig 3 point på tavlen igen. En overbevisende flot sejr, som især kom i hus, på en rigtig flot 2.halvleg.

Til dagens kamp var det igen tid til at spille på den fantastiske hjemmebane. Flot bane, som i den grad indbød til fodbold. Der var ligeledes faldet en smule regn, så banen var klar til flot fodbold.

AB Tårnby havde ikke spillet på Tårnby stadion siden debutkampen i Københavns-serien mod Rønne. Vi glædede os, og under opvarmningen var der god intensitet, og fornemmelsen for sejr var god i omklædningsrummet.

Kampen startede dog knap så godt for ABT. Efter 8 minutter førte Jægersborg 0-1, efter en blunder i forsvaret. En kold spand vand i hovedet, som spillerne lige skulle bruge tid til at bearbejde. Jægersborg skabte ikke store chancer, men viste bedre indstilling og vandt flere dueller end tilfældet var for os De første 20 minutter er der derfor ikke noget at skrive hjem om.

Efter den katastrofale start, begyndte vi igen at spille fodbold. Pasningerne kørte hurtigt over græsset, og duellerne blev vundet. Vi kom længere frem på banen, og begyndte at udfordre Jægersborgs keeper.

Udligningen lå i luften, efter 31 minutter blev Hesnner spillet fri og hans tværball resulterede i en kombination af selvmål og G scoring, da Frederik Gislason, en Jægersborg forsvarer og målmanden alle i en klump gik efter bolden med G som sidste mand på bolden. Derefter dominerede vi kampen. 7 minutter efter udligningen, blev dagens mest velspillede mål scoret. Martin Ziebrandtsen blev sendt mod hjørneflaget, og Jægersborgs forsvar var brudt. Ziebrandtsen sparkede hårdt og præcis bolden mod forreste stolpe, hvor Lasse Hessner dukkede op, og sparkede bolden i nettet. 2-1 føring, og igen glæde at spore hos Lasse Hessner, som har holdt scorings-pause mod KFUM og Union.

En kedelig episode lukkede dog ned for et flot comeback i halvlegen. Vores anfører Mathias Potoker kæmpede om bolden på en Jægersborg chance, men blev desværre ramt i nakken, og blev efterfølgende hentet af en ambulance. En god nyhed efter kampen er dog, at Mathias gudskelov ikke er kommet alvorligt til skade, og snart er klar på træningsbanen igen.
2.halvleg startede vi 10 mand på banen, da Benjamin Warlo, iflg. dommeren lige inden pausefløjtet var for hård i en tackling, og dermed gult kort. Trods undertal, viste vi klart spildominans, og fortsatte det gode spil fra slutningen af 1.halvleg.

Der blev produceret mange chancer, og efter 60 min. spil udbyggede kampens spiller Rami Jiowda føringen. Flot pasningsspil på et lille område, og Rami var alene med keeperen, og endnu en flot scoring på Tårnby stadion. Vores tredje mål ti minutter senere knækkede Jægersborg. Frustrationerne var tydelige hos visse spillere, og glæden blev ikke større, da Rami fandt Martin Ziebrandtsen, som scorede et flot mål. 3 mål i denne sæson for den unge kantspiller.
Bare to minutter efter Ziebrandtsens mål, ville Lukas Clifford også deltage i målscorerens rolle. På et sædvanligt flot sparket hjørnespark fra Ronnie Speiermann, dukkede Lukas op i bagområdet, og sparkede flot bolden op i nettaget, uden chance for Jægersborgs keeper.
Glæden ved de mange mål, og udsigten til sejr, gjorde at Jægersborg fik reduceret til 5-2. Manglende fokus ved en forholdsvis nem clearing, resulterede i et nemt mål af tidl. Superliga-spiller Andreas Havlykke.

Konklusionen på kampen må være, at det igen var dejligt at være på hjemmebane. Spillerne viste god indstilling, og angriberne kæmpede og fightede, og var en evig trussel for Jægersborg. Vi viste flot spil, men skal stadig huske vores defensive opgaver.

Vi glæder os allerede meget til kampen fredag mod naboen fra Tårnby FF.

Forza AB Tårnby

Ass.træner

Daniel Röser


ABT:
Danny Pedersen, Philip Meng Rasmussen, Mathias Potoker, Rasmus Koch Nielsen, Ronnie Speiermann, Lukas Clifford, Rami Jiowda, Benjamin Warlo, Martin Ziebrandtsen, Lasse Hessner og Frederik Gislason.

Bænk: Tamer Özcan, Michael Meng Rasmussen og Mark Overgaard. (Alle benyttet).

Kampen i tal:

0-1 Jægersborg (08)

1-1 Frederik Gislason (31)

2-1 Lasse Hessner (38)


3-1 Rami Jiowda (60)


4-1 Martin Ziebrandtsen (70)


5-1 Lukas Clifford (72)


5-2 Jægersborg (76)

Gult:
Benjamin Warlo (44)


-----


Union - AB Tårnby 1-0 (0-0)

Lørdag 10-09-2011. Genforeningspladsen.

Endnu et dumt nederlag til 1. senior.

AB Tårnby tabte lørdag 1-0 til et stærkt fightende BK-Union hold.

Samme spillere repræsenterede AB Tårnby, som tilfældet var mod KFUM sidste fredag. Spillerne var opsatte på at vise, at kampens nederlag mod KFUM var en enlig svale.

Kampen startede godt for ABT, da det allerede efter få minutters spil blev til en god chance for Michael Meng efter flot forarbejde af Martin Ziebrandtsen.  AB Tårnby leverede godt pasningsspil, og meget fornemt angrebsfodbold. Men de store chancer udeblev.

Kampen bar præg af to hold der havde respekt for hinanden. Union stod konstant tilbage på banen og slog lange bolde op mod deres kantspillere eller angribere. Og vi var konstant påpasselige ved Unions hurtige omstillinger samtidig med at vi konstant prøvede at sætte vores angribere eller kantspillere i scene, men de store chancer blev det aldrig rigtig til. Farligst var Ronnie Speiermann på et flot sparket frispark. Frisparket blev halvklaret og Frederik Gislason var hurtig over bolden. Desværre endte bolden på stolpen. Dertil var Union farlige på dødbolde, og kun en super redning fra Danny Pedersen, gjorde at 1. halvleg endte målløs.
Union kom ud med fuld styrke til 2. halvleg. Et voldsomt pres red ABT dog af sig, og spillet begyndte igen at køre. Dagens de
talje stod Danny Pedersen og Frederik Gislason for. Danny Pedersen greb et hjørnespark, og med et præcist og flot udspark, sparkede Danny, Frederik fri, alene med målmanden. Desværre endte Frederiks afslutning i handskerne på Unions målmand. Og efter denne flotte detalje lykkedes det efterfølgende desværre Union at score på en dødbold, hvor vi ikke fik clearet bolden godt nok. Efter scoringen ændrede vi taktik og spillede nu med 3 angribere. Dette satte yderligere et pres på Union, men gav selvfølgelig også Union mulighed for at praktisere deres kontraspil.

Kampen endte desværre uden yderligere scoringer, men med en trist afslutning. Philip Meng tacklede voldsomt en Union spiller, og i den efterfølgende situation fik Philip Meng taget kvælertag af en Union spiller. Kampens udmærkede dommer takserede Philips frispark til et gult kort, og Union spilleren modtog selvfølgelig rødt for sin handling.

Opsummering på kampen må være, at træerne ikke vokser ind i himlen. Trods 2 flotte sejre i starten af sæsonen, må vi nok indse, at der skal fightes 110% i hele kampen, og at man kommer langt med fight og viljen til sejr. Og så mangler viljen til succes i feltet. Både modstanders og eget målfelt. Yder man ikke optimalt i kampene bliver alle kampe i Københavnerserien svære.

Til sidst skal der selvfølgelig siges en stor tak til tilskuerne som havde taget turen fra Amager. Jeg er overbevist om, at spillerne vil kæmpe og fighte og forhåbentlig vinde, lørdag hjemme mod Jægersborg kl. 13.00 på Tårnby stadion.


Forza AB Tårnby

Daniel Röser

Ass.træner
 

ABT: Danny Pedersen, Philip Meng Rasmussen, Mathias Potoker, Rasmus Koch. Nielsen, Ronnie Speiermann, Michael Meng Rasmussen, Benjamin Warlo, Rami Jiowda, Martin Ziebrnadtsen, Lasse Hessner, Frederik Gislason.

Bænk: Tamer Özcan, Lukus Clifford. (Mark Overgaard ikke benyttet).

Gult:
Philip Meng Rasmussen (90).




Husk at der er flere billeder fra kampene på www.abt.foto.dk eller på ABT-foto.dk på Facebook... :-)