Klubbens historie
|
AB Tårnby er en fusion af Tårnby Boldklub og Amager Boldklub af 1970. Fusionen har virkning fra en 1. januar 2009, men allerede den 26. august 2008 godkendte de 2 klubbers generalforsamling etableringen af AB Tårnby.
På efterfølgende stiftende generalforsamling den 28. august 2008 – blev den nye bestyrelse valgt. Det var de to tidligere bestyrelser fra Tårnby Boldklub og AB 70 – der fortsatte frem til generalforsamlingen i AB Tårnby juni 2009. Bestyrelsen blev ledet af Peter Rosenberg, som formand og Jesper Bo Seidler som næstformand.
Desuden var Frank Grimstad, sekretær og Peter Hauge kasserer. De 4 var medlemmer af klubbens forretningsudvalg og en del af klubbens 16 mand store bestyrelse. |
|
Derfor AB Tårnby
Amager Boldklub af 1970 og Tårnby Boldklub har som fælles formål at skabe rammer for medlemmernes dyrkelse af idræt. Da begge boldklubber således har samme virkefelt, er det bestyrelsens opfattelse, at en fusion vil give bedre muligheder for at varetage medlemmernes interesser for både bredde og eliteidræt.
Det startede med at være lidt utopisk at tænke på, at de to naboklubber skulle begynde at samarbejde og ikke mindst danne en ny fodboldklub.
DBU og KBU har gennem de seneste år skabt en række væsentlige ændringer i talentudviklingsarbejdet og ikke mindst i turneringsstrukturen. Disse ændringer betyder, at en fodboldklub skal have en helt klar organisation på plads, og at trænerne for de bedste ungdomshold skal have en certificeret træneruddannelse. De udfordringer kan hverken Tårnby Boldklub eller Amager Boldklub af 1970 i dag matche – hvorfor planen om en fusion blev lagt. Desuden er pigefodbolden en så vigtig del af både Amager Boldklub af 1970 og Tårnby Boldklub. Vores piger spiller i nogle af de bedste rækker, der er et stærkt kvindeseniorhold, så reelt kunne de 2 klubber nemt blive den bedste pigefodboldklub i København ved at samarbejde. Det vil betyde DM plads for de bedste U 18 piger, og U 15 pigerne vil også spille i eliterækkerne.
Konkurrencesituationen på fodboldøen Amager er hektisk, og både Tårnby Boldklub og Amager Boldklub af 1970 ønsker, at det bedste herreseniorhold spiller divisionsfodbold. Blot kræver det massiv opbakning fra sponsorer og en sportslig, såvel som en administrativ organisation, som er topprofessionel. Det er relativt nemt at få gode spillere, blot kræver det penge. Det bedste herreseniorhold kræver derfor penge – endda rigtig mange penge. Det er den største udfordring klubberne har, nemlig at skabe grundlaget for de mange penge, som det kræves at drive en divisionsklub. Både Tårnby Boldklub og Amager Boldklub af 1970 har gennem de seneste år markeret sig stærkt sportsligt, men også som fodboldklubber, der løfter et socialt ansvar og giver rum til bredden.
En ny fodboldklub baseret på en fusion af Tårnby Boldklub og Amager Boldklub af 1970 vil blive landets næststørste fodboldklub. Vi vil sammen kunne tage udfordringen op og skabe klubben, som tilgodeser alle medlemmerne og giver plads til de bedste til at udvikle sig. Sammen vil vi have styrken til at få 1. divisionsstatus på både dame- og herreseniorsiden, samt skabe kernen for det gode kammeratskab.
Den nye fodboldklub er endelig en fusion, som ikke kun er baseret på eliten, men i højere grad på det sociale og bredden. Den nye boldklub er til for ungdommen og de, som elsker fodbold.
Amager Boldklub af 1970
|
Den 19.september 1970 startede nogle unge mennesker Amager Boldklub af 1970.
De 5 unge mænd var: Jan Nielsen Flemming Larsson Benny Frank Nielsen Torben Rasmussen Svend Erik Overholdt. |
|
Der var på dette tidspunkt mange årsager, men to af de vigtigste var, at boldklubberne Kastrup og Tårnby var overfyldte, så de midlertidig måtte lukke for tilgangen af medlemmer og sidst, men ikke mindst, at Vestamager var et forsømt område inden for det idrætslige.
Problemfyldt opstart
Klubben ville i 1970 kalde sig B 1970, men der var på samme tid en anden klub, der også ville kalde sig det. Denne anden klub lå i Kolding. Så vi drog til Kolding for at spille om navnet.
Vi tabte 2–0, men onde røster siger, at hvis ikke halvdelen af holdet var gået på restaurant Larado om aftenen, havde vi vundet.
Vi måtte derfor kalde os noget andet. Hvad var så mere naturligt end AB1970.
Da navnet var på plads blev holdet tilmeldt KBU og klubben startede sin første sæson i Serie 5 i 1971. Træningen foregik dengang på Amager Strand.
Danmarks dårligste fodboldhold
Kun to år efter klubben blev etableret fik den sin første presseomtale og den med "al omtale er god omtale" holdt måske nok, men lidet flatterende var det, at vores titel i Se og Hør var Danmarks dårligste fodboldhold.
Se og Hør havde, efter resultaterne i 1972, fundet ud af, at AB1970 samt Buerup fra Vestsjælland var Danmarks to dårligste fodboldhold.
Derfor blev der arrangeret en kamp, hvor "taberen blev vinder" i den forstand, at taberen blev kåret som Danmarks dårligste fodboldhold.
Kampen skulle spilles i Valby på "selveste" bane 8. Til den kamp havde klubben fået deres første sponsor. Det var Kastrup Storkøb.
AB1970 tabte 3–1, og kunne dermed kalde sig Danmarks dårligste fodboldhold.
Der kom hurtigt fart på
Egon O. Andersen blev klubbens formand i 1972 og med ham ved roret begyndte klubben sin vej fremad.
I 1975 tilmeldte AB1970 totalt 9 hold, og især de mindste imponerede med en række sejre. Således var begge klubbens miniputhold tæt på at blive turneringsvindere.
Samme søgte klubben kommunen om, at fra foråret 1976 at kunne bruge de nyanlagte fodboldbaner på Ugandavej.
Kommunen fastholdt dog en tidligere beslutning om, at arealet var fælles for offentligheden således, at der ikke kunne gives separat tilladelse til boldspil.
I 1977 kom så tilladelsen til at bruge Ugandavej som fodboldbaner.
I 1977 var antallet af tilmeldte hold steget til 18, som bestod af 3 miniputhold, 4 lilleputhold, 3 drengehold, 2 juniorhold, 1 ynglingehold samt 5 seniorhold.
Klubben bestod dengang af 400 medlemmer.
I 1979 vandt klubben B-rækken og rykkede op i A-rækken. Samme år vandt klubbens lilleputter turneringen og gjorde det helt suverænt. Holdet scorede 113 mål, mens der kun gik 20 i eget net.
I 1983 figurerede AB1970 som nummer 16 i antal medlemmer blandt de 57 klubber tilmeldt KBU.
I 1983 holdt klubben en målsætningsweekend på Hotel Hvide Hus i Køge. Her blev boldklubbens ambitioner og fremtid diskuteret. Målet for 1. senior var, at vinde A-rækken i 1984, vinde Mellemrækken i 1987, vinder Københavnerserien i 1990 og ligge i 3. division i 1993.
I 1984 vandt AB1970 A-rækken og året efter i 1985 vandt holdet Mellemrækken.
I perioden 1986-1990 spillede AB1970 i Københavnerserien.
I 1990 rykkede klubben ud af Københavnerserien.
I 1991 var holdet meget tæt på at rykke fra Serie 1 til Serie 2, men holder klarede frisag i allersidste spillerunde.
I 1992 rykkede klubben op i Københavnerserien efter et forrygende efterår, hvor holdet ikke tabte en eneste kamp. B1908 vandt Serie 1 og vi kæmpede med FB om andenpladsen. Netop FB blev mødt i den afgørende kamp og vi skulle vinde for at rykke op. Det gjorde vi med 2-1 efter at Marcel Hansen havde bragt os foran, mens Morten "Joe" Sørensen scorede sejrsmålet. Netop "Joe" udtalte under oprykningsfesten på Allé Kroen de berømte ord: "Tænk engang, hvis jeg ikke havde scoret i dag, så havde vi ikke siddet her og været så glade!"
I 1994 var AB1970 på tipskuponen. Vi spillede 1. runde af Giro-cupen, men tabte desværre på hjemmebane med 2–5 til Danmarksserieklubben Nykøbing Falster Alliancen.
I sæsonerne 1993, 1994, 1995 & 1996 spillede vi i Københavnerserien og de første år kæmpede vi mest for at undgå nedrykning.
I 1997 var vi med i kampen om oprykning til Danmarksserien, men det glippede til sidst.
I 1998 lykkedes det at rykke op i Danmarksserien, men tilværelsen blev dog kort, da vi året efter rykkede ned. Vi skulle i sidste kamp "bare" have et point mod Herlev, men tabte 3-1 og måtte ned i Københavnerserien.
Klubben lod sig dog ikke slå ud og i 2000 vandt klubben suverænt Københavnerserien og rykkede dermed op i Kvalifikationsrækken.
I foråret 2001 blev vi nummer 3 i Kvalifikationsrækken, og det betød oprykning til Danmarksserien.
Derefter fulgte sæsoner 2002, 2003 & 2004, hvor vi hvert år lå placeret midt i rækken.
I 2005 blev vi nummer 5 i Danmarksserien, men da Frems 2. hold på fjerdepladsen ikke kunne rykke op og dermed rykkede vi op i 2. division.
Her blev starten ikke den bedste, da holdet tabte de første fem kampe, men siden er de kommet tilbage og ligger fint til i rækken.
Fortsættes senere .....
Tårnby Boldklub
AIK Tårnby blev stiftet d. 21 april 1935 på et møde i Ungdomshjemmet på Nordmarksvej. Der blev straks søgt om optagelse i DAI og klubben blev optaget 1. Maj 1935. Spørgsmålet om spilledragt blev organiseret via sportsmagsinet Stadion og alle spillere kunne derfor nu rykke ud på fodboldbaner i ens spilledragt - blå bluse med hvid krave og hvide opslag på ærmerne, samt sorte bukser. I første turneringssæson 1935-36 blev klubbens bedste hold placeret i A-rækken og første kamp blev afviklet 1.september 1935 mod "Chaufføren `34" - som vandt 3-2. |
 |
Hjemmebanen var Korsvejens Skole (der hvor Tårnby Rådhus nu ligger), omklædningen skete i hegnet langs banen, senere efter forhandlinger med skolebetjenten i skolens fyrkælder.
De dårlige forhold betød at AIK Tårnby ikke spillede hjemmekampe de første 5 år.
Andre idrætsgrene blev forsøgt taget på programmet, således bl.a. stafet løb, hvor Henri Anderberg satte danmarksrekord i 400 m løb ved DAIs idrætsdag.
1941:
I 1941 blev en nyanlagt bane bag Korsvejens tekniske skole taget i brug og det blev til den sejr, da indvielseskampen mod Skræddernes IF blev spillet 7. April 1941.
1. Herre senior i AIK Tårnby rykkede op i mesterrækken.
Klubbens anfører de første 10 år - Jens Jensen - var flere gang udtaget til DAIns københavnske byhold og han blev i øvrigt klubbens første æresmedlem.
Tårnby Boldklubs første klubblad bliver trykt.
1943:
Sæsonen 1943-44 blev den sidste under DAI, allerede i 1943 havde det været drøftet på generalforsamlingen, at flytte ind under KBU, men forslaget faldt med 11 for og 12 imod!
1944:
På en generalforsamling i januar 1944 blev det med 16 stemmer for og 1 imod besluttet at søge om optagelse i KBU efter knap ti gode år i DAI og klubben skiftede navn til TÅRNBY BOLDKLUB. Klubben blev i sæsonen 1944-45 placeret i C-rækken og vandt første kamp 14-0 over Damsø. Sæsonen var en stor opmuntring for den nye klub og trods manglende placering blev Tårnby rykket op i B-rækken af KBU.
1948:
Tårnby Boldklub spillede sig i sæsonen 1947-48 til en oprykning til KBUs A-række (serie 2).
Holdet bestod af: Helge Olsen, Holger Darmer, Rogert Frederiksen, Jens Jensen, Knud Jensen, Wilfred Lund, Henning Hansen, Knud Gerhardt, Børge Vang, Leif Wehle og Frank Petersen.
1950:
Stiftelsen af Tårnby Boldklubs Venner.
Yttesen Pokalen indføres.
1953:
I sæsonen 1952-53 vandt Tårnby Boldklub A-rækken og rykkede dermed op i Mellem-rækken (serie 1), samme år blev også klubbens 2. Senior turneringsvinder.
1959:
Den Lille Yttesen Pokal indføres.
1960:
På generalforsamlingen var der forslag om en sammenslutning af Tårnby Boldklub og Kastrup Boldklub, forslaget blev nedstemt med 58 imod og 15 for sammenlægning.
1962:
Grundstensnedlæggelse til nuværende klubhus.
1965:
Tårnby Boldklub vandt i 1965 mellem-rækken (serie 1) og kom i Københavnsserien.
Holdet var: Ove Andersen, Christian Jensen, Finn "Svupper" Johansen, Per Ravn, Ernst Fredin, Knud Jacobsen, John Hestehave, Svend Fyrstling, Lars Laursen, Bent Jensen, Palle Knigge og træner var August Dahl.
Det var første gang i 17 år at Tårnby og Kastrup skulle mødes i turneringen og ikke mindre end 1700 tilskuere var mødt op på Tårnby Stadion til forårets kamp. Tårnby vandt forårets kamp med hele 4-0, men fik en lærestreg i efteråret: 5-1 til Kastrup.
Firmaet Gundorph & Sønner skænker træner-lederpokalen, som ved ungdomsafslutningsfesten 12. December på Løjtegårdsskolen overrækkes til lilleput træner Knud Brisson.
1966:
Tårnby Boldklub indleder samarbejde med Stellingen, Hamborg, et samarbejde som har givet Tårnbys lilleputafdeling mange sjov og spændende oplevelser, både i Tyskland, men også når de i forbindelse med genvisit i Pinsen havde tyske drenge på besøg.
15. juni 1966 fik Tårnby Boldklub en underafdeling, idet generalforsamlingen besluttede at optage en skøjteklub, som skulle spille på den nyanlagte bane ved Sirgræsvej.
1970:
På generalforsamlingen i 1970 blev det efter en meget heftig diskussion vedtaget at optage damefodbold i Tårnby Boldklub og allerede i 1975 var damerne tæt på oprykning til Dame-divisionen, men især mangel på gode reservespillere blev afgørende.
Der blev oprettet en dame ungdomsafdeling, som under ledelse af Finn "Droppy" Hansen hurtigt kom til at præge især damejuniorrækken i København. Tårnby`s damejunior vandt bl.a. KBUs pokalturnering hele 5 gange på kun 9 år og denne flotte præstation belønnede Tårnby Boldklubs Venner ved at skænke en ny pokal til KBU, da den gamle havde fået fast plads i klubbens præmieskab.
1974:
29. november 1974 vandt Tårnby`s juniorhold KBUs pokalturnering med en 1-0 sejr over Vanløse, blandt spillerne var flere kommende 1. holdsspillere. Vi kan nævne: Michael Kirkensgaard, Bent Andersen, Finn Nielsen, Klaus Jørgensen, Flemming Rose (målscoreren), Henrik Kilsgaard, Bjarne Svensson og Jens Holmes.
1977:
Efter ansættelsen af jernmanden Ivan Jessen som træner i 1975 var 1.holdet ved at omstille sig fra almindeligt fyld i Københavnsserien til kommende oprykningsaspirant.
Vi vandt således i 1977 Københavnsserien, men der var ikke automatisk oprykning, vi måtte ud i oprykningskamp mod vinderen af divisionsholdenes 2. hold - Brønshøj.
Henrik Lund Thomsen, året efter prof. i Frem og en del senere tilbage som 1. Holdstræner i Tårnby Boldklub husker 1977 sådan: "At starte en sæson hvor kun én ting gælder, nemlig førstepladsen, er meget vanskeligt. Og ikke nok med det, bagefter fulgte mindst to oprykningskampe som skulle vindes. Førstepladsen blev fejret, som det sig hør og bør, selv om tankerne allerede befandt sig ved oprykningskampene mod Brønshøjs 2.hold.
Det blev udekamp først og hvilken udekamp. På Tingbjerg var vi flyvende fra starten af og inden pausen førte vi med ikke mindre end 4-0! Ingen havde turdet håbe på noget ligende og desværre kom vi til at slække en anelse på koncentrationen, da selvtilliden boblede over. Det blev dog til en 4-2 sejr og søndagen efter var der returkamp på Tårnby Stadion.
Med en 2-måls føring i baghovedet, kan det være svært at spille frigjort, men det lykkedes os nu pænt i 1.halvleg og havde vi bare en gang udnyttet én af vores chancer, så ....!
I 2. Halvleg satsede Brønshøj alt og vandt kampen 2-0, så nu stod holdene lige 4-4. I omkampen kom vi foran, men inden slutfløjtet fik Brønshøj igen udlignet og kamp stod nu 5-5.
Da vi startede den afgørende straffesparkskonkurrence var det med nerverne uden på blusen og der var bestemt ikke kø for at komme til ved pletten. Brønshøj brændte deres sidste spark, vi var nu kun et velrettet spark fra Danmarksserien, men nej - vi brændte også vores sidste forsøg.
Begge hold skulle nu stille med en ny skytte. Brønshøj scorede og vi brændte igen - slaget var tabt!"
Tårnby Boldklub fik en ny chance mod Hørsholm fra Sjællandsserien, men skuffelsen fra kampen mod Brønshøj prægede spillerne og der var aldrig tvivl om Hørsholm`s samlede sejr.
Henrik Lund Thomsen var allerede en markant spiller og årets efter, da Prof. fodbold blev indført i Danmark, blev Henrik købt af Boldklubben Frem, hvor han i mange år var en solid forsvarsklippe i perfekt samarbejde med Lars Larsen og målmanden Per Wind.
1978:
I weekenden 8-9 september var Tårnby Boldklub vært ved årets DM for Lilleputter. Tårnby Boldklub deltog selv med et frygtindgydende hold: Jan Petersen, Jesper Adolpsen, Henrik Jarslet, Henrik Christensen (Balck), Torben Krogh Jensen, John Christensen, Tino Pedersen, Claus Nielsen, Jan Povlsen, Lennart Franke, Henrik Guldborg, Klaus Dirk Hansen, John Nielsen, Ib Nydam Nielsen og Henrik Imre Jensen. Tårnby tabte 0-1 i kvartfinalen til Odense KFUM, så senere tabte 4-1 til Hvidovre i finalen.
21. september på Østerbro Stadion vandt Tårnby damejunior den første af indtil idag 8 pokalfinaler.
Holdet bestod bl.a. af Connie Mogensen (Topper), Vivi Hansen, Nina Lolk, Karin Steffensen, Marianne Breusch, Susan Hansen, Grith Svendsen, Lone Hansen, Anne Nielsen, Jannie Hansen og Marianne "Tulle" Nielsen.
16. Marts stiftelsen af Tårnby Fodbold ApS.
1979:
Et sort år i klubbens historie. Samarbejdet mellem klubbens nye hollandske træner Jan van der Muts og 1.holdsspillerne virker ikke og bestyrelsen må skride til fyring af træneren i sommerferien.
Det nye træner team - John Nielsen og Ivan Jessen - kan ikke redde 1.holdet, som kun havde 3 point efter forårs turneringen og Tårnby Boldklub må ned i mellem-rækken (Serie 1).
1980:
Det blev kun til et år i mellemrækken (serie 1) så var Tårnby Boldklub tilbage i Københavnsserien. Holdet der hastigt bragte os tilbage bestod af Niels-Jørgen Hansen (Pølle), Frank Nielsen, Johnny Olsen, Peter Lund, Claus Kirchoff, Friedel Ovesen, Jan Hartvig Hansen (Købmand), Jan Rasmussen, Claus Glæsner, Jens Holmes, Peter Hauge og Bent Andersen.
Jan Heintze forlader Tårnby Boldklub for at starte sin prof.. karriere.
Kaster Pedersen Pokalen indføres, som erstatning for Yttesen Pokalen, der var fyldt med gode klubnavne.
1982:
Ole Mørch ansættes som 1.holdstræner. Han skaber en ny spillestil, en disciplin og en seriøs holdning hos spillerne, som præger holdet mange år frem.
Tårnby Boldklubs damejunior vinder Københavnsrækken og KBUs Pokalturnering for 3. gang.
1983:
Tårnby Boldklubs damesenior taber sidste kamp 0-1 til HIK og må derefter se andet forsøg på oprykning opløse sig i iskold blæst.
1984:
Tårnby Boldklub sikre sig med sejr over KFUM oprykning til 3.division, efter en sæson som kun gav holdet 2 nederlag.
Holdet bestod af Mogens Pedersen, Frank Andersen, Torben Madsen, John Gerner, Claus Kirchoff, Henrik Krogh Jensen, Claus Glæsner, Jan Ottosen, Bjarne Panakowski, Palle Christoffersen, Gunnar Nissen og Michael Bo Larsen.
Nøjagtig 20 minutter før Tårnby Herresenior sikre oprykning til Danmarksserien, kan klubbens damehold med en 3-1 sejr over Nexø på Bornholm fejre deres oprykning.
Holdet bestod af Helle Pedersen, Helen Jønsson, Britt Nielsen, Marianne "Tulle" Nielsen, Anita Hansen, Gitte Nielsen (Tønnesen), Henny Jensen, Charlotte Jørgensen, Anne Nielsen, Marianne Sørensen, Conny Olafsen og Alice Rothmann.
Tårnby Boldklubs piger stod ikke tilbage for de ældre, de vandt KBUs pokalturnering for pigehold ved at lammetæve Sundby`s piger med 8-0 på Østerbro Stadion.
De mange flotte resultater til Tårnby Boldklub betød at klubben fik "Tårnby Kommunes Æresmedalje for Idræt" og ligeledes blev belønnet med BTs Gyldne Bold.
1985:
Ole Mørch stopper og erstattes af Allan Lundgren, 1984 træner i Standard og med en aktiv karriere på Vanløse`s stærke 70`divisionshold.
Tårnbys 1. Senior rider på en bølge og med en plads som nr. 3 i første sæson i Danmarksserien opnår Tårnby oprykning til 3. Division.
1986:
Allan Lundgren stopper, vælger at blive og prøve lykken som 1-2 holdsspiller. Klubben ansætter den kendte træner Jimmy Strain, med en fortid i Frem, Hvidovre, Brønshøj og sidst Brøndby.
Klubben søger om prof. licens, men opnår kun B-licens, d.v.s. der kan tegnes 5 kontrakter for max. 1 år. Selv om Tårnby ikke kan tilbyde kontrakt vælter det ind med nye spillere - Jørgen Simonsen og Jesper Hansen (Kastrup), Kurt Rasch (Brøndby), Erling Trads (HIK), John og Finn Aamodt (Kastrup/AB 1970), Jan Møller Kristensen (B 1901), Jens Bangsbo (Esbjerg og Kastrup) og endelig Henning Knudsen (Sundby).
Tårnby Boldklub får en fornem 5 plads med 29 point for 26 kampe og en målscorer på 55-45.
Med en 1-0 sejr over Kastrup i semifinalen (Claus Gerner Larsen) var Tårnby parat til drømmekampen i Sundby Idrætspark mod Fremad Amager. 90 minutter kunne de til lejligheden Real-Madrid klædte spillere trække sig tilbage med en 5-1 sejr (Claus Gerner Larsen 3 og John Aamodt 2).
Holdet: Kurt Rasch, Claus Kirchoff, John Aamodt, Torben Madsen, Erling Trads, Claus Gerner Larsen, Claus Glæsner, Jimmy Strain (Træner).
Michael Bo Larsen, Palle Christoffersen, Henning Knudsen, Mogens Pedersen, Henrik Krogh Jensen, Jan Møller Kristensen.
Tårnby`s damer er efter en kvalifikationssejr på 10-0 over Sandby fra Lolland tilbage i Danmarksserien efter bare et enkelt år i Københavnsserien.
1987:
Strid mellem træner og spillere betyder at klubben opsiger kontrakten med Jimmy Strain og ansætter Søren Mortensen, med en stor fortid på Kastrups divisionshold. Allan Lundgren knyttes til som 2. Holdstræner.
Nye spillere i 1. Holdstruppen er Per Jensen (målmand fra 3.holdet), Johnny Holmberg (tilbage efter 1 år i AB 1970), Henrik Lund Thomsen (tilbage fra 9 år`s prof. fodbold i Frem), Carsten Nøhr (politimand fra Tårnby Politi) og Theis Hansen (op fra ynglinge).
Efter en skidt forårsturnering tegner Tårnby Fodbold ApS kontrakt med målmanden Rene Heitmann (Hvidovre) og angriberen Verner Eriksen (Roskilde/Brønshøj), desuden kommer de to nyoprykkede senior Jan Larsen og Kim "Skurvogn" Petersen med i 1.holdstruppen.
Trods en god fight slutter Tårnby sidst og må forlade 3. Division efter kun 2 sæsoner.
Søren Mortensen om nedrykningen: "Forventningerne til 87 sæsonen var skyhøje efter en fornem 86 sæson og i virkeligheden var de for høje i forhold til realiteterne. Det blev en meget grim sæson, hvor vi konstant halsede efter i et evigt pointbehov. Vi nåede det næsten i næstsidste kamp, men det glippede mod Skovlunde. En væsentlig årsag var også vores store skadefrekvens, samt at spillergruppens taktiske baggrund var for forskelligartet.
2. holdet måtte trods en 2 plads i serie 1 kreds 3 rykke ned, idet kun divisionsklubbers 2. Hold kunne deltage i serie 1 kreds 3.
1988:
Iørn Uldbjerg forlader Tårnby Boldklub for at starte sin prof.. karriere.
29. oktober 1988 vandt Tårnby 6-0 over Allinge-Sandvig på Tårnby Stadion og var tilbage som divisionsklub, efter en sæson uden nederlag.
Holdet var Rene Heitmann, John Aamodt, Finn Aamodt, Henrik Lund Thomsen, Lars Anker Bendtsen, Jan Larsen, Henning Knudsen, Theis Hansen, Claus Kirchoff, Lennart Franke, Palle Christoffersen, Torben Madsen, Michael Bo Larsen, Torben Halberg, Tino Pedersen, Bjarne Ponikowski, Frank Andersen, Kim "Skurvogn" Petersen (11 kampe), Henrik "Balck" Christensen (10 kampe) og Henrik Guldborg (3 kampe).
Det lykkedes også for 2. holdet efter en flot slutspurt at rykke op i Københavnsserien.
1989:
Søren Mortensen står for 3 år i spidsen for Tårnby Boldklubs 1. Senior og atter som divisionshold.
Nye i spillertruppen er Johnny Nielsen (Ballerup), Teis Svendsen (Dragør), Henrik Krogh Jensen (som har fået lyst til 1.holds fodbold igen) og endelig tilbage efter bl.a. en prof.karriere i Belgien - Claus Gerner Larsen.
Tårnby Boldklub slutter på en skuffende 9 plads, men foran Kastrup, dog kun p.g.a. bedre målscore.
2. holdet med "gamle" Tårnby-drenge slutter på 2.pladsen i Københavnsserien, 34 point for 26 kampe og Tårnby Boldklubs 2. hold rykker op i Danmarksserien.
Holdet er bl.a. Flemming Rasmussen, Henrik Guldborg, Torben Halberg, Lars F. Nielsen, Kim Hansen, Lars A. Bendtsen, Claus Nielsen, Ole Andersen, Lennart Franke, Gunnar Nissen, Jan Larsen, Kurt Bregensøe, Kim Petersen og træner Henrik Lund Thomsen.
Tårnby Boldklubs damesenior spiller sig til pokalfinalen mod Rødovre`s 1.divisionhold og trods en hæderlig indsats bliver Rødovre pokalvinder med en sejr på 1-0. Med samtidig måtte holdet efter sæsonen konstatere at der var for få point på kontoen, så holdet måtte atter ned i Københavnsserien.
1990:
DBU beslutter at stramme regler, der skal skæres ned til 40 divisionshold, hvilket betyder at Tårnby skal slutte mindst på en 6 plads for at have chance for at bevare divisionsstatus.
Tårnby Boldklub slutter på en 8 plads med 25 point for 26 kampe - 5 point fra 6. pladsen - målscorer 35-41 og dermed rykker "de blå" atter ned i Danmarksserien.
Der er diskussion om oprettelse af FC Amager, men med en ny finalesejr over Fremad Amager i Sundby Idrætspark i kampen om Amager Mesterskabet på 3-1 (Finn Aamodt, Thomas Lauritsen, Henning Knudsen) sender spillerne et klart signal om, at de ikke vil være Øens 2. hold.
Holdet: Henrik Guldborg, Theis Hansen, John Andersen, Ryan Andersen, ???, John Aamodt, John Petersen, Gert Møller (holdleder), Jan Møller Kristensen, Karsten Nøhr Jensen, Henning Knudsen, René Heitmann, Finn Aamodt, ???, Søren Mortensen (træner).
2. holdet slutter næstsidst i Danmarksserien, men uanset placering var de dømt til nedrykning p.g.a. 1 holdets nedrykning til Danmarksserien.
Tårnby`s pigehold vinder The Double, d.v.s. de bliver både Københavnsmestre og pokalvindere.
Holdet var Mette Hansen, Camilla Bokelmann, Katja Wettergren, Kristina Jønsson, Merete Gydam, Mia Christiansen, Mia Savage, Anja Jensen, Pernille Andersen, Randi Urbschat, Camilla Madsen, Katja Rasmussen og Jeanette Nielsen.
1991:
Henrik Lund Thomsen overtager træningen af 1.holdet.
Nye tiltag fra DBU i forbindelse med at divisionsholdene skal spille efterår/forår giver en ny kaotisk sæson. Tårnby slutter på en hæderlig 6 plads med 34 point for 30 kampe, 2.holdet slutter på 11. pladsen og få endnu en sæson i Københavnsserien.
Tine Nielsen fra Tårnby Boldklubs damejunior udtages til Danmarks juniorlandshold der deltager i NM i Sverige.
Tårnbys pigehold vinder for anden år i træk The Double.
1992:
2. senior rykker efter en meget dårlig sæson ned i serie 1.
1993:
Før sidste kamp på hjemmebane ligger Tårnbys damer til oprykning, men et 0-1 nederlag på Tårnby Stadion til Boldklubben Skjold, betyder at de snupper oprykningen 1 point foran Tårnby -og så var det et selvmål!
1994:
Tårnby Boldklub ansætter Per Wind som træner for 1. holdet, Per Wind har været målmand på Frems divisionshold.
Tårnby slår Brøndby IF's Superliga reserver med 1 - 0, hvor der bl.a. var 2 A-landsholdsspillere - Jesper Kristensen & Brian Jensen, samt 4 fra Danmarks Ungdomslandshold, læs mere her).
1. Herre senior bliver nr. 5 i Danmarksserien (kreds 1), se holdbillede og navne på truppen her
1995:
1. Herre senior bliver nr. 2 i Danmarksserien, og misser oprykningen i sidste kamp 2 minutter før tid ved at spille uafgjort, istedet rykkede B1908 op i 2 division.
1996:
1. Herre senior bliver nr. 8 i Danmarksserien.
1997:
Tårnby Boldklub ansætter Henrik Imre Jensen som træner.
1. Herre senior bliver nummer 2 i Danmarksserien efter Herlev og rykker dermed op i den nye række "Bufferligaen/Kvalifikationsrækken", som består af de 8 bedste hold fra de fire danmarksserie kredse, hvoraf de 4 bedst placeret hold rykker op i 2 division. Se resultater/topscore/stillinger mm fra sæsonen 1997 i Danmarksserien
1. Dame senior rykker op i Danmarksserien.
1998:
Søndag den 24 Maj 1998 blev en mærkedag for Tårnby Boldklub. Idet vort 1. hold i Kvalifikationsrækken ved at vinde 3-0 over Farum, kvalificerede sig til 2. division, endog 3 runder før afslutningen og som eneste ubesejrede hold i rækken. Se resultater/topscore/stillinger mm fra sæsonen 1998 i Kvalifikationsrækken
Holdet: Kim Hansen, David Nielsen, Henrik Balck, Palle Christoffersen, Christian Nielsen, Henrik Guldborg, Nicolaj Kjærsgaard, Flemming Johansen, J¢rgen Mikkelsen, Jack Bang Rasmussen, Claus Kirchoff (holdleder), Thomas Blom, Thomas Christensen, Henrik Imre Jensen (træner), Kim Haugård, Brian Thomsen, Morten Andersen, Thomas Lauritsen, Erik Rugaard.
Mangler på billede: Hamik Gevorkian, Morten Tange Jensen, Peter Happiach, Jesper Larsen, Carsten Kjær Nielsen.
1. Junior rykker op i 3. division.
______________________________________________
Kendte Tårnby profiler:
JAN HEINTZE: (TIDLIGERE TÅRNBY SPILLER)
Navn: Jan Heintze Larsen
Klub: Bayer 04 Leverkusen
Fødselsdato: Født den 17. augt 1963
Uddannelse: Student
Højde: 170 cm.
Vægt: 63 kg.
Landskampe: 42 A-landskampe, 1 mål og
19 U/21 landskampe
Tidligere klubber: Tårnby Boldklub,
Kastrup Boldklub,
PSV Eindhoven,
FC Krefelder Uerdingen
Jan Larsen blev som 7-årig indmeldt i Tårnby Boldklub, et naturligt valg når barndomshjemmet ligger mindre end et minut fra banerne. Jan H. Larsen var med på det stærke ynglingehold som i 1979 deltog i Y-KS, et samarbejde mellem de bedste fra København og Sjælland. Udover Jan deltog på holdet bl.a. Claus Glæsner, Ole Andersen, Lars Nielsen, John Mortensen, Kenneth Koefoed, Henrik Jensen, Bjarne Panakowski, Claus Gerner Larsen (senere bl.a. prof. i Belgien), Per Knudsen, Johnny Holmberg og Henrik Nielsen.
Jan spillede som Tårnby-spiller på både KBUs drenge og juniorhold.
Jan Heintze Larsen fik i 1980 tilbud om at spille på KBs ynglingehold, men det blev Kastrup Boldklub der løb med Jan, da de tilbød ham plads på deres divisionsseniorhold. Efter bl.a. 23 kampe på Danmarks Y-landshold var der flere udenlandske klubber der henvendte sig og i 1982 gik turen til PSV Eindhoven.
IØRN ULDBJERG: (TIDLIGERE TÅRNBY SPILLER)
Navn: Jørn Uldbjerg
Klub: Herfølge Boldklub (Superligaen)
Fødselsdato: Født den 1. feb 1968
Højde: 174 cm.
Landskampe: 7 U-21 landskampe
Tidligere klubber: Tårnby Boldklub (1976-88),
B1903 (1988-92),
FCK (1992-98),